Vokseværk og makværk

Byrådsmødet den 5. marts havde ikke mindre end 44 punkter på dagsorden, herunder mine ord på udvalgte sager.

Vokseværk i Gødstrup
Med byggeriet af sygehuset DNV-Gødstrup har forventningen hele tiden været at Gødstrup på et tidspunkt ville få vokseværk. Hvilket jo er en af de mange yderst positive sideeffekter. På byrådsmødet vedtog vi derfor foreløbige planer for:
  • et byudviklingsområde
  • et erhvervsområde
  • et kombineret center-, bolig og erhvervsområde
Byudviklingsområdet kommer til at ligge omkring krydset ved Hilmar Sølundsvej og Gødstrupvej, som omdøbes til Gødstrupbyvej. Efterhånden som Gødstrup by vokser i omfang, vil nye vejnavne blive opkaldt efter lægeurter.
Et nyt erhvervsområde placeres i den nordlige del af Gødstrup, og bindes dermed sammen med det eksisterende.
Det kombinerede center-, bolig og erhvervsområde kommer til at ligge syd for sygehuset. Her planlægges bl.a. for mulig etablering af 2 dagligvarebutikker.
For at forbinde områderne bliver der etableret en forbindelse på tværs af Hilmar Sølunds Vej, kaldet “Linket”.
Vi oplever stor interesse fra erhvervsdrivende og private boligudviklere for at investere i Gødstrup området. Hvilket jo er enormt glædeligt.

Station i Gødstrup
Vi behandlede også en frigivelse af anlægsbevilling til stationsforpladsen ved DNV-Gødstrup, samt færdiggørelse af 1,2 km kommunal fordelingsvej.

Ny renovationsordning på vej til alle borgere
Affaldsbeholderne i kommunen er ved at være nedslidte. Derfor arbejdes der p.t. på en ny renovationsordning i kommunen. Planen er at samtlige skraldespande skal udskiftes i løbet af 2020. Der er “penge i skidtet” Jo højere grad af affaldssortering des højere grad af genanvendelse og des bedre tager vi vare på miljøet – ren win-win. De nye skraldespande vil være delt i to sektioner. De nye affaldsbiler er derfor også delt i to sektioner. Den røde kasse til problemaffald (batterier o.lign.) bibeholdes. Meget mere information om affaldssortering vil følge, når det endelige tidspunkt for udskiftning af affaldsbeholderne nærmer sig. Der er afsat knap 35 mio. i budgettet til finansieringen af den nye ordning.

Masser af byggemodninger på vej rundt i hele kommunen
53.854 mio. vil i løbet af 2019 blive anvendt til byggemodning i følgende byer: Tjørring, Gullestrup, Sunds, Lind, Snejbjerg, Aulum, Kibæk, Gjellerup og Ørnhøj. Hvis du vil se de specifikke områder se sag nr. 59 HER
Med de lokale briller glæder jeg mig over der nu byggemodnes 25 nye grunde på Velhustedparken i Kibæk.

Flere penge ud på skolerne til lokale specialtilbud
Udgifterne til specialtilbud har gennem de seneste år været stigende. 5,1% af folkeskoleeleverne i kommunen er visiteret til specialtilbud. Oftest væk fra eget skoledistrikt, med transport til følge og langt fra dagligdagen med kammerater.
Derfor har børne- og familieudvalget besluttet sig for at indføre en ny tildelingsmodel til fordeling af de 60 mio. om er afsat i budgettet til specialtilbud, og som i dag ligger på forvaltningen.
Grundtanken er at flytte penge ud på skolerne fra starten af skoleåret. Hvis der er udfordringer med en elev, kan skolen vurdere om man selv kan løfte opgaven, eller om eleven skal på en specialskole. I de tilfælde hvor det vurderes at elven får mest ud af specialskole,specialskole skal der så for eftertiden følge 100.000 pr. elev med. Det kaldes “pengene følger barnet princippet” og bruges med succes i mange andre kommuner.
Skolen kan nemlig modsat vælge at lave egne mindre indgribende specialtilbud, hvis de vurderer de kan løse opgaven og giver mening for eleven. Eleven kan derved blive på egen skole i et tilpasset specialtilbud. Ofte vil man kunne komme meget længere med de samme penge på egen skole, ligesom det rent socialt giver mulighed for stadig at deltage i nogle af timerne med klassekammeraterne.
Selve fordelingsmodellen gav en del debat på byrådsmødet. Fordelingen som flertallet besluttede går på at 85% af beløbet til den enkelte skole fordeles efter antal elever og 15% efter børnenes sociale baggrund. Mindretallet gik på at tildeling efter social baggrund burde vægtes højere. Jeg er selv af den holdning at handicaps og diagnoser som kan medføre behov for specialtilbud, i lige så høj grad rammer børn af velfungerende forældre, så derfor finder jeg fordelingen 85/15 helt fair.

Beskæftigelsesområdet optimere og investerer . Flere unge skal i arbejde og penge frigøres til mere velfærd
I budgettet for 2019 blev det vedtaget at der skal ske tilpasninger på beskæftigelsesområdet, med det klare formål at nedbringe andelen af unge på offentlig forsørgelse. Vi har i dag 11,5% unge under 25 år, som er udenfor uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Dette tal er desværre over landsgennemsnittet.
Den fokuserede indsats på at få flere i arbejde, skal gerne på sigt forbedre balancen med 25 mio. Altså flere i arbejde = en forventning om besparelse, som skal bruges til velfærd (børn, social, handicap og ældre).
Samtlige tilbud på beskæftigelsesområdet er gennemgået. Medarbejdere er indraget i stor stil. Hvad virker godt og hvad virker mindre godt? Det har medført nedlæggelse af 22 tilbud og styrkelse af 14.
Herudover investeret der i 2019 5 mio. på et samlet tilbud til unge under 25, så de kun skal henvende sig et sted, og med det samme få mere målrettet hjælp til de udfordringer de nu måtte have med udannelse eller beskæftigelse.
2,4 mio investeres i forstærket indsats over for korrekt udbetaling af sygedagpenge samt et specialteam til forebyggelse af langtids sygefravær.

Det var nyt fra byrådsmødet. Du kan som altid se den fulde dagsorden her.

Makværk eller fake news!
I den forløbne uge har der været debat om en kommune som havde nedsat frekvensen af rengøring hos ældre visiterede borgere til hver 5. uge. Den “bold” gribes af en løsgænger her i kommunen, som maler skræmmescenariet “det kan I forvente der også sker i Herning”.
Nej, det er der ingen planer om! Korrekt, det har på et tidspunkt været lagt frem som et af flere spareforslag at ændre på frekvensen af rengøring, som med det samme blev forkastet. Kald det makværk at udtale noget sådan, eller brug det mere moderne FAKE NEWS! Det skaber unødig bekymring hos vores ældre medborgere. Det er simpelthen ikke i orden.

SFO taksten stiger, ja det er korrekt
Men ikke med flere tusinde kroner om måneden, som det også har lydt på de sociale medier. I forligspartierne har vi forholdt os til den realitet, at vi har en stram økonomi på børne- og familieområdet. For at bibeholde normering og kvalitet i vores pasningstilbud, og stadig have økonomi til at arbejde forebyggende med udsatte børn, besluttede vi derfor at øge forældrebetalingen. Dette sker fra 1. august 2019.
Med stigningen kommer forældrebetalingen på højde med det man betaler for tilsvarende tilbud i nabokommunerne.
Mulighederne for at søge friplads eller reduceret forældrebetaling for borgere på lav indkomst samt søskenderabat fortsætter uændret.

Derfor stiger SFO taksterne

Den takst vi som forældre i Herning Kommune betaler/har betalt for at have børn i SFO eller fritidshjem, har gennem flere år været relativ lav, sammenlignet med langt de fleste kommuner omkring os.

I forhold til dagtilbudsloven må forældrebetalingen for en fritidshjemsplads maks. udgøre 30% af hvad pladsen reelt koster. Der er ikke noget loft over forældrebetalings andelen i SFO, men det har været et politisk valg med ens priser. Det vil sige at prisen begge steder har været bestemt af lovgivning om pris på fritidshjemspladser.

Det er en realitet, at vi har en stram økonomi på børne- og familieområdet. For at bibeholde nuværende normering og kvalitet i vores pasningstilbud, og stadig have økonomi til at arbejde forebyggende med udsatte børn, besluttede vi derfor i det seneste budgetforlig at øge forældrebetalingen. For lovmæssigt at kunne øge egenbetaling bliver fritidshjem ændret til SFO’er (som det efterhånden er tilfældet i hovedparten af kommuner). Organiseringen ændres men for størsteparten af børn er dagligdagen og indholdet det samme.

Fra august vil forældrebetalingen stige fra 30% til 45 % (0. – 2. Klasse) og fra 40% til 73% (3. – 4. Klasse).

Besparelser eller prisstigning? Som borger vil du nok helst undgå begge dele. Som politiker er det et vilkår vi ind i mellem må forholde os til. I dette tilfælde besluttede vi en prisstigning frem for en besparelse. Vigtigt er det at pointere at den øgede forældrebetaling bliver på børneområdet og bidrager til en forbedret økonomi.

Det bliver fremført at stigningen for nogle familier kommer til at dreje sig om flere tusinde kroner om måneden. Fakta er at der stadig er samme søskende rabat med 1/2 pris på barn nr. 2 og opefter. Ligesom det også stadig er muligt at søge fuld- eller delvis friplads afhængig af husstandsindkomst.

Dette er ikke det sædvanlige nyhedsbrev

– og det er der flere grunde til….

Sjældent er jeg kommet så langt bagud, som jeg kom i sidste uge. Hvor jeg ikke nåede at få skrevet og sendt mit sædvanlige nyhedsbrev umiddelbart efter byrådsmødet. Høj mødeaktivitet, uopsættelige arbejdsopgaver og influenza må jeg gi’ skylden. Derfor er denne mail ikke en sædvanlige nyhedsmail men mere refleksion og forklaring på politiske prioriteringer. Jeg har gennem den seneste tid mødt kritik af at vi i byrådet ikke informerer nok om hvad der ligger til grund for de beslutninger vi træffer. Jeg har taget kritikken til mig så hermed mine betragtninger

 

Når de svære beslutninger SKAL træffes 

Beslutningen om at Folkeskolens specialområde i Herning Kommune skal spare 20% blev truffet tilbage i november måned 2018. Området har gennem længere tid været økonomiske presset på at holde budgettet og vi kunne ikke bare blive ved med at stikke hovedet i busken, hvor svært det end er at spare på et område hvor det får konsekvens for børn, som har en eller flere udfordringer med at klare hverdagen.

Gennem flere år, har vi pga. presset budget på specialområdet flyttet penge fra den almindelige folkeskole over til det øgede antal elever på specialområdet. Det har betydet at vi har måtte sænke økonomien på det almene område gennem flere år, og den ”glidning” kan ikke forsvarligt fortsætte.

I byrådet har vi derfor i vores fælles arbejdsgrundlag (som hele byrådet er medunderskriver på) for denne valgperiode besluttet at der nu ikke skal flyttes flere penge fra almenområdet til specialområdet, hvilket betyder at specialområdet skal få det nuværende budget til at hænge sammen, hvilket så dermed medfører de besparelser vi står midt i at udrulle.

 

Men hvorfor er der underskud på specialområdet?

Gennem de seneste år har udviklingen været den – ikke bare i Herning Kommune, men også på landsplan, at antallet af børn som har behov for et specialtilbud er steget. Noget af forklaringen kan være den at flere børn overlever en for tidlig fødsel, hvilket betyder at flere af disse børn risikere at leve med et eller flere handicaps, eller andre følgevirkninger forårsaget af tidlig fødsel. Vi oplever også at antallet af børn som får en eller flere diagnoser stiger (uvist af hvilken grund), og en højere andel af disse børn trives ikke i en almindelig folkeskoleklasse. Flere visiteres derfor til specialtilbud. Disse koster langt mere end skolegangen i en almindelig folkeskole. Det har gennem flere år været en udfordring på vores samlede budget på børneområdet.

 

Vi har mistet ”kunder” og dermed indtægt til at drive specialskoler for

Som sagt, det stigende antal af børn som har brug for specialskoletilbud presser økonomien. Samtidig er området blevet ramt af manglende indtægt fra de pladser vi tidligere har solgt til andre kommuner. I Herning Kommune har vi en forholdsvis stor andel af specialskoler. Det skyldes at Ringkøbing Amt tidligere drev specialskoler i Herning Kommune. Disse overtog vi efter amternes nedlæggelse. Andre kommuner fortsatte med at købe specialskolepladserne hos os. Dermed har nabokommuner bidraget økonomisk til drift af specialskolerne. Men i takt med at både vi og øvrige kommuner har fået flere børn med behov for specialskolepladser er vi alle blevet udfordret på økonomien. Andre kommuner har derfor oprettet egne specialskoler. Vi sælger derfor ikke længere samme antal pladser. Derved har vi mistet en årlig indtægt på ca. 6 mio. kroner som mangler i budgettet.

 

Men hvad med besparelserne på bl.a. fysioterapi må man det?

De amtslige specialskoler havde forholdsvis god økonomi til at drive specialskoler for, og den økonomi overtog vi. Derfor har der været tilbud ud over almindelig skoleundervisning. Disse ekstra tilbud er kommet rigtig mange handicappede elever til gode. Bl.a. i form af fysioterapibehandling og andre former for terapi. Disse tilbud valgte vi i Herning Kommune at fortsætte med, da det har været en godt for børnenes fysik/motorik. Men det har samtidig også været et tilbud som ligger ud over den undervisning vi som kommune er forpligtet til at tilbyde. Så uagtet at disse tilbud har været til gavn, har vi nu af hensyn til økonomien besluttet at fjerne flere af disse ekstra tilbud. Vi ved at det føles uretfærdigt og som en forringelse af dagligdagen for de børn og deres forældre som nu mister mulighed for den ekstra terapitræning i skoletiden. Men ovenstående forklarer grunden til at der er afskediget fysioterapeuter.

 

Færre hænder men vi mener det er forsvarligt

I forbindelse med beslutningen om 20% reduktion på specialområdet er der også afskediget ledere, pædagoger og lærere. Der er stillet spørgsmål ved om det er forsvarligt. Og ja, det mener vi det er. For der er afdelinger som sammenlægges. Der øges lidt på elevtal i nogle klasser. Valgfag tænkes sammenlagt så flere årgange undervises sammen. Præcis som det sker hver dag i flere af vores mindre skoler. Der ændres på fordeling af undervisningstid og forberedelsestid. Vi har forståelse for det er svært når vante rutiner for børn i specialklasserne ændres. Vi har forståelse for at ansatte skal vænne sig til nye rutiner. Men det har været en nødvendig beslutning i arbejdet med at skabe balance i budgettet. Vi mener at omstruktureringerne er forsvarlige, og håber at eleverne og ansatte igen finder god gænge i den for nogle forandrede hverdag.

 

Det store spørgsmål – jamen er budgettet så reelt stort nok?

Man kan godt argumentere for at budgettet burde øges på specialområdet, netop fordi der er flere børn som får behovet? Ja, men det skal det vel så også være på voksenhandicapområdet som også har stigende udgifter? Og hvad med stigningen i antallet af ældre som bliver demente? Fakta er at uanset stigende behov for indsatser, som vi bliver mødt med og som vi nok kun kan forvente der vil vokse de kommende år, ja, så får vi ikke flere penge at drive kommune for. Måske endda tværtimod, afhængig af udfaldet af den kommunale udligning, som venter at blive revideret efter det forestående folketingsvalg. Uanset om du stemmer rød eller blå ved det kommende folketingsvalg, ser jeg ikke en udsigt til øget bloktilskud fra staten. Men vi sidder ikke bare på hænderne, vi er ved at afsøge en mulig vej til at styrke budgetterne.

 

Aktiv kommunal indsats for mere robuste budgetter
Et udgiftstungt område i vores samlede kommunale budget udgøres nemlig af det man kalder for overførselsområdet (kontanthjælp og dagpenge). Disse udbetalinger får vi i nogen grad refunderet fra staten. Selvom vi i synes det går rigtig godt for erhvervslivet i vores område, ligger vi over landsgennemsnittet når det kommer til antal borgere på overførselsindkomst. Og fordi vi ligger over landsgennemsnittet er det dyrt for vores eget budget. Hvis vi kan få antallet af personer på overførselsindkomst bragt ned, altså få flere i arbejde eller uddannelse, vil det frigøre midler som vi så efterfølgende kan prioritere til velfærdsområderne. Så her er reelt en mulig for at styrke budgetterne! Og det er er forligspartierne bag budget 2019 enige om. Derfor arbejder Beskæftigelsesudvalget p.t. på højtryk for at komme med forslag til styrkede indsatser som de tror på kan bringe vores andel af overførselsindkomster tættere på landsgennemsnittet. Vi har sammen sat et ambitiøst mål om en forbedring af beskæftigelsesbudgettet på 25 mio. fra 2020.

Læser du mon stadig med?
Dette blev måske lidt politisk nørdet. Men jeg har som sagt taget bolden op og forsøger at give et mere uddybende svar på de økonomiske udfordringer vi p.t. har i kommunen. Det er vigtigt for mig at pointere at det er et bredt flertal 29 – ud af 31 som trækker på samme hammel i et forsøg på en langsigtet løsning af de udfordringer vi står med. Det gør mig som gruppeformand for Venstre ærgerlig at læse ord om ”enevælde” og ”egenrådighed”, når det jeg reelt oplever er fælles ansvarlighed partierne imellem. Men igen, man skal jo altid huske at se indad – måske det er fordi vi ikke formår at få os forklaret godt nok?

 

Giver det mening for dig?
Uanset om vi er politisk enige eller uenige hører jeg gerne fra dig om det skaber mening for dig, når jeg kaster mig ud i så lange forklaringer som ovenstående. Send mig gerne et par linjer herom, hvis du har tid og lyst. Tak fordi du tog dig tid til at læse helt til ende.

De bedste hilsner
Anne Mette Bang Rasmussen
Herning Byråd (V)

Nyt 10. klassestilbud klar til august

10. klasse Som en del af budgetforliget 2019 valgte vi i forligskredsen at flytte 10. klasse til Herningsholm Erhvervsskole og gymnasier. Dette har vi gjort for at skabe en attraktiv »mellemstation« i et fedt ungdomsmiljø, hvor der er et helt år til at fordybe sig i de forskellige uddannelsesmuligheder, blive et år ældre og få overblik over, hvilken uddannelsesretning, der føles rigtig. I løbet af året vil det også være muligt at komme ud i en form for erhvervspraktik, ligesom der vil blive indlagt flere virksomhedsbesøg og besøg på ungdomsuddannelser. For på den måde at få afdækket, om det er en uddannelse i erhvervslivet eller flere år på skolebænken, der trækker i den enkelte.

Personlig udvikling står også på skoleskemaet, og med nye lærere, nye kammerater og ny skole er der i høj grad basis for et år, der får positiv betydning videre frem i ungdomslivet. De faglige, tekniske og kreative evner vil også blive afprøvet og styrket gennem skoleåret.

Jeg håber, at rigtigt mange unge får lyst til at benytte sig af den nye 10. klasses mulighed i Herning Kommune. Jeg er sikker på, at det bliver et super godt tilbud. Vi har kigget et par af vores nabokommuner lidt over skulderen, da de med succes har tilbudt lignende 10. klasser gennem de seneste par år.

Der har fra landspolitisk side gennem længere tid været stor fokus på at få unge til at gå i gang med uddannelse så hurtigt som muligt. Dette fokus er dog så småt ved at vende. Jeg er selv af den overbevisning, at det er vigtigere med den rette timing end at haste beslutninger og valg igennem. Nogle unge har simpelthen brug for et år mere til at blive modnet og bedre afklaret omkring uddannelsesvalg, og her er den nye 10. Klasse i Herning Kommune en super god mulighed.

Årets sidste byrådsmøde – med tunge beslutninger at træffe

På byrådsmøde i går var der 30 sager, heraf én på lukket punkt, som dog i dag kl. 10.00 blev åbnet og helt officiel. Nemlig i vi i Herning Kommune sælger 60% af sygehusgrunden – kaldet Herning+

Salg af sygehusgrunden – Herning+
Gennem de seneste måneder har der foregået en udbudsproces, hvor bl.a. det lokaleejendoms- og projektudviklerfirma KPC – i konkurrence med anden ejendomsudvikler – harafgivet bud. Buddet og det skitserede projekt fra KPC var samlet set bedst, derfor står KPCnu som køber af den nord-/nordøstlige del af sygehusgrunden, bl.a. også området medden gamle del af sygehuset, som – ja – selvfølgelig bliver bevaret. Der planlægges atopføre ca. 600 boliger til bredest mulig målgruppe. Nemlig ungdoms-, familie- ogseniorboliger. I et godt mix af eje- og lejeboliger. Med sammensætningen af unge, ældresamt familier med børn, kommer der masser af liv i området, og et boost af tilflyttere, somhelt sikkert også vil få positiv effekt på handels- og restaurationsliv i Herning midtby.Detsamlede projekt igangsættes så hurtigt som muligt efter at sygehuset flyttes til Gødstrup. Dette forventer vi sker i løbet af 2020. Jeg glæder mig over at der er investeringslyst iHerning, og ser frem til at projektet i en årelang byggefase også skaber gode arbejdspladser i byggebranchen.

Mange mødte op til byrådsmødet fordi…
Lidt mod sædvane var der i aftes mødt mange borgere op for at overvære byrådsmødet, som altid er offentligt. Den øgede interesse skyldes i høj grad sagen om besparelsen på 20 mio. Børne- og familieudvalgets område. Besparelsen var oprindelig større. I sidste måned besluttede vi i forligspartierne at øge Børne- og familieområdets ramme med 5 mio. Ligesom vi tilbage i budgetforliget hævede SFO taksterne, der betyder yderligere finansiering til børneområdet. Men budgettet skal trods tilførte midler stadig tilpasses, og det vil være på specialområdet. Besparelser er aldrig nemme, og i dette tilfælde af en størrelse som vil kunne mærkes, da det ud over omorganisering også vil betyde en tilpasning af driftsbudgetterne. Fordelt med ca. 1/3 på omorganisering og 2/3 på drift.
Ud over besparelserne er der igangsat en analyse af vores specialklassestruktur. Og hvad betyder det så? Ja, for at sige det som det er: om vi på nogle områder kan få mere for vores penge og hjælpe flere, ved at gøre noget anderledes.

Forligskredsbeslutning: Mindre i reserve – mere til daglig drift
Som nævnt ovenfor besluttede vi at hæve driftsrammen på skoleområdet med 5 mio. og vi har også hævet driftsrammen på handicap- og psykiatri med 10 mio.
Vi tager dermed, med forsigtighed, af det vi kalder den generelle reserve eller bufferen.
Det er et beløb vi i hvert år reserverer til ”uforudsete hændelser og budgetoverskridelser”. Vi vover at gøre det nu, da vi endnu ikke har haft brug for det fulde beløb på 33 mio.
Grunden til at vi overhovedet har en buffer er at vi risikerer at blive straffet økonomisk af staten hvis vi overskrider vores samlede budgetter. Af samme grund kan vi ikke bare ”bruge løs” af vores opsparing. Vi bruger simpelthen det fulde beløb (på nær bufferen) som vi – reguleret af staten – må, til de driftsopgaver vi har.

Nye byggegrunde i Gjellerup
I forbindelse med at Gjellerup Skole flytter til den nye Lindbjergskole er der igangsat planlægning af 15 parcelhusgrunde på skolens boldbaner. Der er etableret nye boldbaner ved den nye skole, og derfor giver det mening at omdanne de gamle til parcelgrunde, som i høj grad efterspørges i Gjellerup.

Planlægning for Varmestuen i Bethaniagade blev endelig vedtaget
Byrådet har besluttet at opføre en ny varmestue og skæve boliger til udsatte. I forbindelse med nybyggeriet som skal erstatte den nuværende varmestue, har planlægningen af det nye byggeri været i høring hos naboer. Der er afholdt borgermøde og borgerne har indsendt høringssvar. Dette har bl.a. medført beslutning om at opføre mellem 4 og 6 meter højt hegn, for at naboer til Varmestuen kan føle sig trygge. Hegnet vil også fungere lyddæmpende. Der skal også tages hensyn til at udendørs opholdsrum skal indrettes så det generer naboerne så lidt som muligt.

Masser af anlægsbevillinger til årets sidste møde
Processen i byrådsarbejdet er sådan, at selvom der er truffet beslutning om diverse anlægsprojekter ved det seneste budgetforlig, skal der efterhånden som projekterne igangsættes, søges om frigivelse af pengene. Derfor var der på byrådsmødet i aftes anlægs bevillingssager på fl.g.:

4,5 mio til Bydelsskolen på Holtbjerg
7,5 mio til indretning af Toften hvor Ung Herning for samlet deres aktiviteter
1,9 mio til tilpasning af Holtbjerg, hvor autismeklasserne fra Sønderager skal flytte til
5,0 mio til opstart på talentskolebyggeri i Holing
9,0 mio til Højgaard Skole og SFO
1,3 mio til nyt køkken på Tjørringhus
2,0 mio til Gullestrup SFO

Nogle af ovenstående sager førte til længere debatter om beslutninger bag budgetforligt, bl.a. vedr. oprettelse af bydelsskole og talentskole. Debatterne førte dog ikke til ændring. Vi er stadig 29 byrådsmedlemmer bag beslutningerne om nye afdelinger af hhv. Brændgaardskolen og Herningsholmskolen.

Økonomiske udfordringer på Handicap- og Psykiatriområdet
På trods af budgetforhøjelse på 10 mio. + tidligere vedtaget 2,5 mio til handicap og psykiatriområdet, har det været nødvendigt at finde besparelser for 7 mio. for at skabe balance i budgettet for hele Social- og Sundhedsområdet. Disse besparelser er fundet på sundheds- og ældreområdet og blev vedtaget på byrådsmødet, igangsat fra 2019.

Byrådsmødet i går blev langt og debatterne var som nævnt mange. Ikke mindst på grund af besparelserne, som jeg tænker vi alle ville ønske ikke var nødvendige, men det er de desværre. Det er til byrådsmøder som disse, vi får forskellen tydeligt at mærke, hvornår det er tungt (besparelser) og hvornår det er let (salg af Herning+) at træffe beslutninger.

Hvis du vil læse den fulde dagsorden kan du finde den HER

Og lige lidt ekstra godt nyt til alle jer der læser med og samtidig bor i Kibæk
På Byplans udvalgsmødet i mandags blev det besluttet at afsætte 2,1 mio i 2019 og 2020 til områdefornyelse i Kibæk by. Prioriteringen af beløbet vil ske i et samarbejde med Kibæk Lokalråd. Her kan der bl.a. blive kigget på de projektforslag som Lokalrådet, sammen med interesserede borgere, tidligere har udarbejdet med henblik på at forskønne byen. Det er perfekt timing, når kloak-arbejdet gennem byen er overstået kan områdefornyelsen følge efter. Det bliver rigtig godt.

Det var alt fra mig – og det blev igen lidt langt. Tak fordi du læser med.
Tilbage er kun at ønske dig en rigtig glædelig jul.

Frivillig hædret forud for novembers byrådsmøde

November måneds byrådsmøde startede med uddeling af frivillig-prisen. Prisen gik i år til Anders Ryder Østergaard, som gennem flere år har ydet en stor frivillig indsats til utallige events i Herning kommune. Bl.a. fungerede Anders som tolk til Giro de Italia i Herning og gjorde sit frivillige arbejde så godt, at Giro de Italia ledelsen inviterede ham med videre på turen, hvilket dog ikke var muligt p.g.a. Anders’ civile arbejde som selvfølgelig har 1. prioritet, på trods af hans store hjerte til det frivillige arbejde.
Stort tillykke til Anders med den fornemme hæder som Herning Kommune siden 2001 har uddelt. Prisen er på 5000 kroner, og den kan gives til både personer, grupper, foreninger og institutioner, der yder en frivillig og bemærkelsesværdig indsats i Herning Kommune. Alle kan komme med forslag til, hvem der skal modtage årets Frivilligheds pris.

På selve byrådsmødet var der 33 punkter, heraf 6 punkter på lukket dagsorden.

Herunder lidt kommentar til udvalgte punkter:

Støtte til uddannelses og forskningscenter

Byrådet har besluttet at støtte byggeriet af uddannelses- og forskningscentret, NIDO Danmark, ved Sygehuset i Gødstrup med yderligere 15 millioner kroner.
Finansieringen kommer fra kommunens udviklingsfond, som netop er tiltænkt til investeringer der kan være med til at udvikle området og give positive følgevirkninger. I dette tilfælde ikke bare i Herning Kommune – men langt ud over kommunegrænsen.
På centret skal der nemlig forskes i hverdagssygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme. Centret har enorm betydning for fremtidig tiltrækning af dygtige læger og specialister til vores område. Ovenstående sygdomme er i hastig vækst og kan ramme os alle. Så forskning i både forebyggelse og bedre behandling er derfor yderst relevant. Det samlede byggeri koster 142,5 mio.

NIDO Danmark centret er dermed støttet af:
Region Midtjylland 115,8 millioner kroner
Herning Kommune 20 millioner kroner
Kommuner i hospitalets optageområde to millioner kroner
(Holstebro, Ringkøbing- Skjern, Ikast-Brande, Lemvig, Struer)
Fonde, privatpersoner, virksomheder 5 millioner kroner

Skarrild overføres fra landzone til byzone – med mulighed for nye byggegrunde

Skarrild er en af de landsbyer, der i Herning Kommuneplan 2017-2028 er udpeget til byudvikling. Dette medfører et krav fra Erhvervsstyrelsen om at overføre Skarrild fra land- til byzone. Hvilket betyder der skal udarbejdes et kommuneplan tillæg og en ny lokalplan. Når disse er endelig vedtaget vil de indeholde ny planlægning for et muligt nyt boligområde i den nordøstlige del af Skarrild.

Ønske om opførelse af restaurant på Bilkas P-plads

Der er kommet en ansøgning om etablering af restaurant på det sydøstlige område af Bilkas P-plads. Byplan har derfor igangsat arbejdet med en foreløbig vedtagelse af en lokalplan for området så ønsket kan imødekommes.Det er et område med trafikale udfordringer, især ved Golfvejs udkørsel til Silkeborgvej. Derfor er holdningen den, at der ved etablering af restaurant i området, skal etableres svingbaner ud på Silkeborgvej, for at få mere smidig trafikafvikling.

Ny udstykning af Velhustedparken i Kibæk er nu i planlægningsfasen

Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan for den sidste mulige udstykning på Velhustedparken med forslag om i alt 39 grunde.
Det resterende areal på Velhustedparken er på 9,8 ha heraf kan 6,4 ha bruges til boligformål. 3,4 ha (lavt område mod syd) er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3 og vil derfor blive bibeholdt som grønt område. Området skal lige som den eksisterende del af Velhustedparken vejbetjenes via stamvejen på Møllegården. Grundsalget forventes igangsat marts/april 2019.
Hvis du vil se hele forslaget til lokalplanen til den kommende udstykning på Velhustedparken, (pkt. 176 på Byplansudvalgets dagsorden) kan du finde den HER

Hvor mange ekstra plejeboliger får vi behov for i årene frem?

I hver valgperiode udarbejdes en pleje-boligplan, som pejler sig ind på plejebolig-behovet for de kommende år.
I Herning Kommune arbejder vi målrettet på forskellige initiativer, som holder ældre borgere selvhjulpne, så de kan blive blive boende i eget hjem så længe som overhovedet muligt. Dette arbejde har vi gode erfaringer med, og det er hvad langt de fleste borgere ønsker.
På trods af disse initiativer og en højere gennemsnitsalder inden der evt. tilstøder sygdomme, betyder det stigende antal ældre i vores samfund, at vi frem mod 2028 får brug for yderligere 166 plejeboliger og 10 midlertidige pladser (til akut behov). Plejebolig-planen blev godkendt på byrådsmødet.

Det var kort nyt fra byrådsarbejdet.
Du kan som altid finde den fulde dagsorden HER

Det sete afhænger af øjnene der ser

Læserbrev i Herning Folkeblad den 7. november 2018

POLITIK I mandagens avis »malede« løsgængeren Lone Nielsen et trist politisk billede af tilstanden i Herning Kommune, set fra hendes synsvinkel. I det efterfølgende vil jeg forsøge at beskrive det politiske billede af Herning Kommune, set gennem mine briller. Det er ikke rosenrødt, alt er ikke perfekt, alt er ikke nemt, men jeg ser trods alt et helt andet, nuanceret og langt mere positivt billede.

Vi har vokseværk i kommunen. Gennem de seneste år har tilflytningen været støt stigende. Dette er enormt positivt, fordi det skaber meromsætning i kommunen, er med til at styrke bosætningen, der kommer flere børn i vores institutioner og skoler, øger den arbejdsstyrke, som virksomhederne efterspørger, og oveni giver det øgede skatteindtægter (grundlaget for vores velfærd, derfor giver det mening også at prioritere midler til branding).

M.h.t. ældre, som ikke længere kan bo i eget hjem, har vi en plejeboliggaranti. Inden for to måneder er den ældre sikret en plejebolig. Måske ikke lige i den ønskede by, men dog inden for kommunegrænsen. Den ældre har også mulighed for at vente, indtil der bliver en plads ledig i præcis det plejecenter, den ældre ønsker at flytte til. Her kan ventetiden blive længere, men den er i sådanne tilfælde selvvalgt. Opstår et akut plejebehov, findes der midlertidige pladser. Det er værd at bemærke, at den generelle tilfredshed med plejecentrene er høj, og medarbejderne er meget skattede blandt de ældre og deres pårørende. Det samme er gældende for plejepersonalet, som kommer rundt i private hjem. I sammenligning med resten af landet har kommunens ansatte et lavt sygefravær (kilde: Danmarks Statistik).

Antallet af genindlæggelser blandt ældre er faldende og ikke stigende (dette kan bevises med et markant udgiftsfald i det. som kaldes aktivitetsbestemt medfinansiering, som er den udgift, vi i har til hospitalsindlæggelser). Dette skyldes blandt andet, at vi gennem de seneste år har indført akutteams med sygeplejersker, som kan håndtere og behandle både fysiske og psykiske sygdomme i hjemmet. Dette er med til at mindske antallet af genindlæggelser og skaber tryghed for borgerne, når de kan blive behandlet i eget hjem. Det er virkelig noget, som den enkelte borger sætter pris på.

Herning Kommune er den næststørste kommune, geografisk set. For at sikre en kommune i balance har vi i modsætning til rigtigt mange andre kommuner valgt at beholde et stort antal skoler og daginstitutioner i kommunen.

At bibeholde de mange skoler og institutioner er et udbredt borgerønske. Færre matrikler ville kunne give lavere driftsomkostninger. Det vil på minussiden betyde få og meget store institutioner og skoler med meget længere transporttid og store udgifter hertil. Langt væk fra hvor du bor. Langt væk fra fritidsinteresserne.

Når vi i Herning Kommune har truffet en politisk beslutning om at ændre samtlige fritidshjem til SFO og lade forældrebetalingen stige, er det ganske enkelt for at få budgettet på børneområdet til at hænge sammen, hvilket har været en udfordring de seneste år. Alternativet ville være en dårligere normering, hvilket vi ikke er interesseret i. Noget, vi måske ikke har fået fortalt tydeligt nok, er, at forældrebetalingen siden kommunesammenlægningen har været meget lav, når vi sammenligner med vores nabokommuner. Nu kommer betalingen på niveau med det, man betaler i de omkringliggende kommuner. Og vigtigt: pengene bliver på børneområdet, de bliver hos jeres børn.

Vi er blevet hurtigere til at opdage, når børn har problemer i hjemmet. Flere bliver hjulpet på et tidligere stadie end før. Det er det, vi kalder Herning Modellen, hvor lærere, pædagoger og socialrådgivere samarbejder om at forebygge problemer i familier. Og det gør de rigtig godt. Det forebyggende arbejde med behandling af flere sager koster her og nu. Effekten af de tidlige indsatser er, at vi nu har færre udgiftstunge og indgribende indsatser, som for eksempel anbringelser. Hvilket bestemt er det bedste for børnene og på den lange bane betyder bedre økonomi på hele børneområdet.

Jeg kunne godt »male« flere eksempler, men stopper her. Meninger om, hvad der prioriteres for få penge til og hvad der prioriteres for meget til, afhænger af øjnene, der ser. Jeg anerkender, at det kan være svært at se det store billede, hvis man står med et presserende problem, for eksempel har et ældre og sygt familiemedlem, som venter på en plejehjemsplads, har et barn med udfordringer i skolen, eller man er utryg ved et forestående skoleskift, som er politisk besluttet. Men som kommunalt valgt politiker er det min opgave og pligt at se på hele billedet med åbne og ærlige øjne. At finde balancen i prioriteringen til velfærd, institutions- og skoledrift, faciliteter, sociale indsatser, erhvervsudvikling og uddannelsesmuligheder, hvor svært det så end indimellem kan være.

Et dugfrisk eksempel på prioritering, som jeg mener kan komme os alle til gode, er beslutningen om at støtte byggeriet af uddannelses- og forskningscentret, NIDO Danmark, ved Sygehuset i Gødstrup med yderligere 15 millioner kroner. På centret skal der forskes i hverdagssygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme. Centret har enorm betydning for fremtidig tiltrækning af dygtige læger og specialister til vores område. Ovenstående sygdomme er i hastig vækst og kan ramme os alle. Så forskning i både forebyggelse og bedre behandling er derfor yderst relevant.

2. behandling af budget 2019 – og lidt mere…

Tirsdagens byrådsmøde havde 17 punkter på dagsordenen. Du kan se den samlede dagsorden her:

Løsgængere bliver i Byrådet

Under det 1. Punkt som altid er en samling af cirkulæreskrivelser og orienteringssager blev vi officielt orienteret om at Lone Nielsen og Anne Marie Christensen har valgt at trække sig fra den socialdemokratiske gruppe og blive løsgængere.

Dette fik Tommy Tønning (A) til at rejse sig og appellere til at de to løsgængere helt forlader byrådet og lader 2 socialdemokratiske suppleanter træde ind i Byrådet.

Dette begrundet med at de to løsgængere nu sidder med deres tilsammen på knap 1300 personlige stemmer. Ved det seneste valg ”kostede” et mandat ca. 1600 stemmer dermed et det nu ca. 1900 socialdemokratiske listestemmer som er gået til de to løsgængere.

I Venstre bakkede vi op om det socialdemokratiske ønske om at Lone Nielsen og Anne Marie Christensen burde give plads til suppleanterne, i respekt for det parti de for mindre end et år siden stillede op for.

Vi har i Venstre en intern spilleregel at HVIS en i Venstregruppen ikke længere kan se sig selv i byrådsgruppen og partiet, skal man trække sig helt fra Byrådet og overlade pladsen til 1. suppleanten. Det synes vi er mest troværdigt og af respekt for de stemmer som reelt blev givet til en Venstre kandidat.

Apellen prellede dog af på de to løsgængere, som valgte at blive siddende i Byrådet.

 

2. behandling af budgettet for 2019

I mit seneste nyhedsbrev beskrev jeg indholdet i budgettet for 2019, som vi vedtog den 18. september. Et budget som spænder bredt, og er et synligt resultat af opbakning fra samtlige partier, der hver har sat tydelige politiske aftryk. På aftenens byrådsmøde var der 2. behandling af budgettet. Da der siden budgetvedtagelsen er kommet to løsgængere til i byrådet, blev vi under budgetpunktet også forelagt deres budget.

Det er på driftsområdet at de store forskelle viser sig mellem budgetterne. De to løsgængere ønsker at udvide driftsrammer og fjerne tidligere års vedtagne effektiviseringer. Egentlig meget sympatisk, for det vil jo alt sammen umiddelbart i sidste ende komme borgere til gode, da de vil fordele pengene på Social- og sundhedsområdet samt på daginstitutioner og skoler. Men hvor vil de finde økonomien hertil?

Løsgængerne vil finansiere budgetløftet på velfærdsområderne ved at skære på beskæftigelsesområdet. Allerede fra 2019 vil de tage 40 mio. fra området. Vel at mærke fra et område som allerede ved årets start har et underskud på 30 mio. Altså skal de skære 70 mio. på blot et år! Det skal siges at de så vil reinvestere 10 mio. på at få unge i beskæftigelse, men 60 mio. er rigtig meget at fjerne fra et område på en gang, og tro man kan gøre det allerede om 3 måneder, uden at være helt konkret og uden at fremvise beregninger på hvordan, er I min verden at sælge skindet inden bjørnen er skudt.

I forligspartierne budget er vi mere forsigtige. Vi ønsker ikke at skabe unødig usikkerhed med “yo-yo” politik, altså først at overføre penge “på papiret” med risiko for efterfølgende at skulle spare dem væk igen, hvis pengene så alligevel ikke kan findes i den virkelige verden.

Vi ved at beskæftigelsesområdet allerede har et “hul” på 30 mio der skal dækkes. Det vil sige først skal vi beskære budgettet med 30 mio.
Når vi har dækket det “hul” forsøger vi at nedbringe budgettet yderligere med 25 mio. ekstra fra 2020. Lykkes det har vi i forligskredsen forpligtet hinanden på, at flytte og fordele pengene på velfærdsområderne.

Sagt helt forenklet vi vil være sikker på at ”bjørnen er nedlagt og pelset, inden vi bruger indtægten fra pelsen”. Det og andre forskelle mellem forligsgruppens budget og løsgængernes budget gav en lang debat i byrådssalen. Efter endt debat, indimellem med lidt bølger på, kunne Borgmesteren konkludere at der stadig var en enig forligskreds bag budgettet for 2019, og dermed blev budgettet endelig vedtaget.

 

Flere planer fra Byplan

Til behandling på mødet var også 5 sager fra byplan. Bl.a. med forslag om ændring af lokalplan ved Dalgashus så det også kan rumme restaurant, og derved øge muligheden for at udleje tomme lokaler.

 

Kulturfabrikken flytter til Godsbanevej

I forbindelse med at Kulturfabrikken flytter til Godsbanevej, har vi i et tidligere budgetår afsat økonomi til flytning og reetablering af Kulturfabrikken. 750.000 blev frigivet på byrådsmødet, så planlægningen af den nye indretning kan påbegyndes. Kulturfabrikken har haft en positiv udvikling gennem deres 4 leveår og er et populært opholdssted for børn og unge, som ikke lige er til de mest almindelig fritidsinteresser som fodbold, håndbold eller gymnastik, men i stedet brænder for forskellige former for street-aktiviteter.

 

10. klasse i Herning Kommune flytter til Erhvervsskolen

I forbindelse med det netop vedtagne budget, godkendte vi en driftsoverenskomst mellem Herning Kommune og Herning Erhvervsskole. En række kommuner har haft god succes med at omlægge 10. Klasse så skoleåret reelt fungere som starten på en ungdomsuddannelse. Målet er bl.a. at få flere unge til at få øjnene op for de erhvervsfaglige uddannelser.

Ændringen af 10. Klasse sker pr. 1 august 2019.

 

 

 

 

Motorvejshuller er en fælles sag

Motorveje Så fik vi i weekenden indviet den sidste del af Holstebromotorvejen til glæde for ikke mindst de mange pendlere mellem Herning og Holstebro.

Et af de største og hurtigst anlagte motorvejsprojekter i danmarkshistorien er dermed tilendebragt, men desværre på ingen måde færdiggjort.

I vores optik er motorvejen først færdig­etableret, når de to motorvejshuller nordøst og sydvest om Herning er udbygget til motorvej.

Lad os derfor gøre fælles sag – Herning og Holstebro – og sammen lægge et afgørende pres på de landspolitiske beslutningstagere for at få tilvejebragt den nødvendige beslutning. Lad os vise, hvordan vi kan samarbejde til fælles gavn. Lad os vise, at når Herning og Holstebro står sammen, så er vi ikke til at komme udenom.

Som henholdsvis 1. viceborgmester i Herning Byråd og folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds vil vi gerne opfordre alle politikere på tværs af kommunegrænsen til at samarbejde om denne sag. Og lad det samtidig blive kimen til, at vi i højere grad finder fælles fodslag i de afgørende sager til gavn for borgerne i vores to kommuner. Motorvejen binder os tættere sammen. Det skal vi udnytte til fælles bedste.

Tydelige aftryk fra samtlige partier

Læserbrev i Herning Folkeblad 4.10.2018:

Ovenpå budgetforliget for 2019 har to byrådsmedlemmer valgt at springe ud af deres gruppe og blive løsgængere. Begrundelsen er at de ikke kan se sig selv i budgetforliget. Dette spring får umiddelbart meget opmærksomhed. Jeg vil opfordre til at få fokus tilbage på at vi har et fuldt forsvarligt finansieret budgetforlig for 2019, som de resterende 29 medlemmer af byrådet bakker op om. 

Det er nemlig både et stærkt og godt budget vi har tiltrådt. Et budget som spænder bredt, og som er et synligt resultat af bred opbakning fra samtlige partier i byrådet, der vel at mærke hver har fået sat tydelige aftryk.

Jeg tillader mig at opremse nogle af budgettets styrker: flere pædagoger i overgang fra børnehave til skolestart, ekstraordinær og styrket indsats for tosprogede børn, efteruddannelse af lærere, sundhedssamtaler, styrket indsats for unge talenter og nye rammer hertil, lokaleoptimering, ny 10. klasses tilbud med erhvervssigte, hurtigere afklaring for kronisk syge, styrket indsats for at få ledige unge i arbejde, finansiering af ny varmestuebyggeri og øget drift til natåbning, udvikling af nye boligområder, forskønnelsesmidler til center- og landsbyer, istandsættelser af cykelstier og hurtigere byggesagsbehandling til et erhvervsliv i vækst. 

Jeg har knap 5 års erfaring som byrådspolitiker. Jeg har oplevet at med bredt samarbejde skaber vi det bedste arbejdsklima i de politiske udvalg, og som naturlig følge heraf de bedste resultater for kommunen.

Derfor er mit fokus er på at vi er 29 i byrådet som er enige om at trække i samme retning. Jeg ved at et stærkt samarbejde er grundstenene som både sikrer forsvarlig drift og udvikling i vores kommune