Det sete afhænger af øjnene der ser

Læserbrev i Herning Folkeblad den 7. november 2018

POLITIK I mandagens avis »malede« løsgængeren Lone Nielsen et trist politisk billede af tilstanden i Herning Kommune, set fra hendes synsvinkel. I det efterfølgende vil jeg forsøge at beskrive det politiske billede af Herning Kommune, set gennem mine briller. Det er ikke rosenrødt, alt er ikke perfekt, alt er ikke nemt, men jeg ser trods alt et helt andet, nuanceret og langt mere positivt billede.

Vi har vokseværk i kommunen. Gennem de seneste år har tilflytningen været støt stigende. Dette er enormt positivt, fordi det skaber meromsætning i kommunen, er med til at styrke bosætningen, der kommer flere børn i vores institutioner og skoler, øger den arbejdsstyrke, som virksomhederne efterspørger, og oveni giver det øgede skatteindtægter (grundlaget for vores velfærd, derfor giver det mening også at prioritere midler til branding).

M.h.t. ældre, som ikke længere kan bo i eget hjem, har vi en plejeboliggaranti. Inden for to måneder er den ældre sikret en plejebolig. Måske ikke lige i den ønskede by, men dog inden for kommunegrænsen. Den ældre har også mulighed for at vente, indtil der bliver en plads ledig i præcis det plejecenter, den ældre ønsker at flytte til. Her kan ventetiden blive længere, men den er i sådanne tilfælde selvvalgt. Opstår et akut plejebehov, findes der midlertidige pladser. Det er værd at bemærke, at den generelle tilfredshed med plejecentrene er høj, og medarbejderne er meget skattede blandt de ældre og deres pårørende. Det samme er gældende for plejepersonalet, som kommer rundt i private hjem. I sammenligning med resten af landet har kommunens ansatte et lavt sygefravær (kilde: Danmarks Statistik).

Antallet af genindlæggelser blandt ældre er faldende og ikke stigende (dette kan bevises med et markant udgiftsfald i det. som kaldes aktivitetsbestemt medfinansiering, som er den udgift, vi i har til hospitalsindlæggelser). Dette skyldes blandt andet, at vi gennem de seneste år har indført akutteams med sygeplejersker, som kan håndtere og behandle både fysiske og psykiske sygdomme i hjemmet. Dette er med til at mindske antallet af genindlæggelser og skaber tryghed for borgerne, når de kan blive behandlet i eget hjem. Det er virkelig noget, som den enkelte borger sætter pris på.

Herning Kommune er den næststørste kommune, geografisk set. For at sikre en kommune i balance har vi i modsætning til rigtigt mange andre kommuner valgt at beholde et stort antal skoler og daginstitutioner i kommunen.

At bibeholde de mange skoler og institutioner er et udbredt borgerønske. Færre matrikler ville kunne give lavere driftsomkostninger. Det vil på minussiden betyde få og meget store institutioner og skoler med meget længere transporttid og store udgifter hertil. Langt væk fra hvor du bor. Langt væk fra fritidsinteresserne.

Når vi i Herning Kommune har truffet en politisk beslutning om at ændre samtlige fritidshjem til SFO og lade forældrebetalingen stige, er det ganske enkelt for at få budgettet på børneområdet til at hænge sammen, hvilket har været en udfordring de seneste år. Alternativet ville være en dårligere normering, hvilket vi ikke er interesseret i. Noget, vi måske ikke har fået fortalt tydeligt nok, er, at forældrebetalingen siden kommunesammenlægningen har været meget lav, når vi sammenligner med vores nabokommuner. Nu kommer betalingen på niveau med det, man betaler i de omkringliggende kommuner. Og vigtigt: pengene bliver på børneområdet, de bliver hos jeres børn.

Vi er blevet hurtigere til at opdage, når børn har problemer i hjemmet. Flere bliver hjulpet på et tidligere stadie end før. Det er det, vi kalder Herning Modellen, hvor lærere, pædagoger og socialrådgivere samarbejder om at forebygge problemer i familier. Og det gør de rigtig godt. Det forebyggende arbejde med behandling af flere sager koster her og nu. Effekten af de tidlige indsatser er, at vi nu har færre udgiftstunge og indgribende indsatser, som for eksempel anbringelser. Hvilket bestemt er det bedste for børnene og på den lange bane betyder bedre økonomi på hele børneområdet.

Jeg kunne godt »male« flere eksempler, men stopper her. Meninger om, hvad der prioriteres for få penge til og hvad der prioriteres for meget til, afhænger af øjnene, der ser. Jeg anerkender, at det kan være svært at se det store billede, hvis man står med et presserende problem, for eksempel har et ældre og sygt familiemedlem, som venter på en plejehjemsplads, har et barn med udfordringer i skolen, eller man er utryg ved et forestående skoleskift, som er politisk besluttet. Men som kommunalt valgt politiker er det min opgave og pligt at se på hele billedet med åbne og ærlige øjne. At finde balancen i prioriteringen til velfærd, institutions- og skoledrift, faciliteter, sociale indsatser, erhvervsudvikling og uddannelsesmuligheder, hvor svært det så end indimellem kan være.

Et dugfrisk eksempel på prioritering, som jeg mener kan komme os alle til gode, er beslutningen om at støtte byggeriet af uddannelses- og forskningscentret, NIDO Danmark, ved Sygehuset i Gødstrup med yderligere 15 millioner kroner. På centret skal der forskes i hverdagssygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme. Centret har enorm betydning for fremtidig tiltrækning af dygtige læger og specialister til vores område. Ovenstående sygdomme er i hastig vækst og kan ramme os alle. Så forskning i både forebyggelse og bedre behandling er derfor yderst relevant.

Tydelige aftryk fra samtlige partier

Læserbrev i Herning Folkeblad 4.10.2018:

Ovenpå budgetforliget for 2019 har to byrådsmedlemmer valgt at springe ud af deres gruppe og blive løsgængere. Begrundelsen er at de ikke kan se sig selv i budgetforliget. Dette spring får umiddelbart meget opmærksomhed. Jeg vil opfordre til at få fokus tilbage på at vi har et fuldt forsvarligt finansieret budgetforlig for 2019, som de resterende 29 medlemmer af byrådet bakker op om. 

Det er nemlig både et stærkt og godt budget vi har tiltrådt. Et budget som spænder bredt, og som er et synligt resultat af bred opbakning fra samtlige partier i byrådet, der vel at mærke hver har fået sat tydelige aftryk.

Jeg tillader mig at opremse nogle af budgettets styrker: flere pædagoger i overgang fra børnehave til skolestart, ekstraordinær og styrket indsats for tosprogede børn, efteruddannelse af lærere, sundhedssamtaler, styrket indsats for unge talenter og nye rammer hertil, lokaleoptimering, ny 10. klasses tilbud med erhvervssigte, hurtigere afklaring for kronisk syge, styrket indsats for at få ledige unge i arbejde, finansiering af ny varmestuebyggeri og øget drift til natåbning, udvikling af nye boligområder, forskønnelsesmidler til center- og landsbyer, istandsættelser af cykelstier og hurtigere byggesagsbehandling til et erhvervsliv i vækst. 

Jeg har knap 5 års erfaring som byrådspolitiker. Jeg har oplevet at med bredt samarbejde skaber vi det bedste arbejdsklima i de politiske udvalg, og som naturlig følge heraf de bedste resultater for kommunen.

Derfor er mit fokus er på at vi er 29 i byrådet som er enige om at trække i samme retning. Jeg ved at et stærkt samarbejde er grundstenene som både sikrer forsvarlig drift og udvikling i vores kommune

 

Arbejdet med borgernære beslutninger giver rigtig god mening for mig

LÆSERBREV, UGEPOSTEN UGE 38:

Tirsdag i sidste uge underskrev et enigt byråd budgettet for 2018. Et budget som i høj grad afspejler en sund økonomi. Vi kunne lade sparekniven ligge i skuffen, og koncentrere os om, at få løst ønsker og udfordringer.

Vi ved at der i de kommende år bliver flere ældre, så vi får brug for flere plejepladser. Derfor er der afsat 26.8 mio. kr. til at bygge 20 nye plejeboliger ved Kildehøj i Vildbjerg, og 1.5. mio. kr. om året til drift af disse. Samtidig afsatte vi 0.5. mio. kr. hvert år til flere initiativer på ældreområdet, til forebyggelse af ensomhed.

Handicap- og psykiatriområdet styrkes med 5.5 mio. kr. på driftsbudgettet. Der er afsat penge til at udbygge Mosaikken (borgere med svær autisme) med 8 pladser og Rosenholm (udviklingshæmmede) med 12 pladser. Dette betyder, at flere tilbydes botilbud i egen kommune, tæt på familie.

Rigtig godt er det også, at indsatsen for kræftramte i løftes med 2.8 mio. kr. over de kommende fire år. Det handler b.la. om forbedret hjælp til at komme sig efter et kræftforløb. Eller bedre mulighed for pleje i den sidste tid.

På børneområdet blev der også plads til mange gode initiativer, bl.a. et årligt løft af driften i dagplejen på 700.000 kr., 3 mio. årligt til styrkelse af dagtilbud og 300.000 til forebyggende tiltag i sundhedsplejen.

Til folkeskolerne afsætter vi flere penge til indkøb af bøger samt til opgradering af IT og IT-efteruddannelse af lærerene. Derudover vil vi på forårets budgetkonference drøfte inklusion i folkeskolen. Kan vi gøre det bedre? Inkluderer vi for mange? Ligeledes vil vi drøfte vores 10. kl. tilbud. Kan vi lave et tilbud, som i højere grad hjælpe eleverne videre med den rigtige uddannelse?

Kommunen har vækst af tilflyttere. Derfor fremrykkes byggemodninger, hvor der er god afsætning. I Kibæk fremrykkes byggemodningen af de sidste 30 grunde på Velhustedparken til 2019. Jeg tror vi i de kommende år vil se, at flere ønsker at bosætte sig i Kibæk. Vi ved at familiers valg af bosætning, i høj grad afhænger af nærhed til børnepasning, skole og fritidsaktiviteter. Når Klatretræet 1. maj flytter i nye lokaler ved skolen og SFO samtidig får opgraderede lokaler under skolens tag, har vi virkelig gode forhold for børnefamilier.

Ovenstående er uddrag fra budgettet. Som gruppeformand for Venstre sad jeg for første gang med helt inde ved forhandlingsbordet. Det var lange men gode forhandlinger, med god tone i mellem partierne. Lokalpolitik drejer sig i langt højere grad om at træffe gode borgernære beslutninger end om at spilde tiden med ufrugtbar blokpolitik. Derfor giver det mening for mig, at bruge så meget af min tid på lokalpolitik. Jeg tager gerne 4 år mere. Du kan hjælpe mig på vej med DIN STEMME den 21. november.

Anne Mette Bang Rasmussen
Gruppeformand Venstre, lokal kandidat til kommunalvalget 2017

Politik med glæde

POLITIK I gårsdagens avis havde et læserbrev med overskriften »Politik med væmmelse« fået spalteplads. Et medlem af Socialdemokratiet i Herning Kommune, Kai Østergaard, lufter sin frustration over, at der i sidste uge, af forligskredsen bag budgettet for 2017, blev taget politisk beslutning om igen at decentralisere madlavningen ud til kommunens plejecentrer. Finansieret af en pulje til »bedre ældre-mad« på finansloven.

Samtidig blev det besluttet, at der skulle øremærkes 25 millioner til fire midtbyskoler i Herning. Disse penge går til en meget tiltrængt opgradering af bl.a. udendørsfaciliteter, læringsmiljøer og toilet-faciliteter. Hvilket der ekstraordinært – ud over det allerede vedtagne budget – kan findes finansiering til på grund af øgede indtægter ved grund- og ejendomssalg samt færre udgifter end forventet til administration i 2016.

Jeg tror, at de fleste borgere – uanset partifarve – glædes over disse beslutninger. Beslutninger, som kommer en masse mennesker i vores kommune til glæde og gavn hver evig eneste dag i mange år frem. Beslutninger, som socialdemokraterne i byrådet dog ikke kunne være med til at tage, da de tidligt i budgetforhandlingerne for 2017 valgte at stå uden for budgettet og derved satte sig selv uden for indflydelse.

Er det reelt her væmmelsen stammer fra? Eller er væmmelsen måske nærmere en ærgrelse over ikke at kunne tage del i de gode beslutninger for borgerne?

Ret skal være ret. Det er korrekt, at socialdemokraterne i deres eget udkast til budget for 2017 stillede forslag om at genoprette de store produktionskøkkener på kommunens plejecentre. Dette forslag skulle finansieres af kommunens »buffer«, hvilket ikke kunne accepteres som mulig finansiering af de øvrige partier. Anden finansiering blev dengang ikke anvist af socialdemokratiet. Derfor nedstemt.

Med puljen til ældre-mad kan vi nu sikre forsvarlig finansiering og samtidig få duften af madlavning tilbage. Ikke bare i produktionskøkkenerne, som socialdemokraterne foreslog, men helt tæt på beboerne i deres leve-bo miljøer (køkken alrum som deles af 8 – 12 borgere). Den daglige madlavning bliver på denne måde en aktivitet, som kan følges tæt. Måske kan nogle borgere, hvis førligheden, lysten og kræfterne er til det, endda selv give en hånd med.

Et plejehjem i kommunen har allerede leve-bo miljøer og rigtigt gode erfaring hermed. Det skaber mere »liv« i dagligdagen og kan være med til at øge fællesskabsfølelsen.

Kai Østergaard skriver, han væmmes – men jeg vil have lov til at glædes, jeg kan simpelthen ikke andet over to så gode beslutninger!

Nu skal det igen dufte af mad på kommunens plejehjem

Der har længe været et stort ønske fra beboere og deres pårørende, om at få madlavningen tilbage på plejecentrene. Jeg har altid haft stor forståelse for dette ønske og er glad for at det nu er økonomisk muligt at opfylde. Som ny gruppeformand i Venstre har jeg fået plads på en taburet, hvor jeg også i høj grad kan være med til at træffe eller ændre beslutninger sammen med den øvrige forligskreds bag budgettet for 2017.

En pulje på finansloven for 2017, giver Herning Kommune mulighed for at søge 6,75 mio. kr. til at sikre madproduktionen tæt på centrenes beboere. Derfor kan vi nu bringe madduften, og alle de gode oplevelser omkring det, at maden bliver lavet på stedet, helt tæt på plejehjemmets beboerne, helt ud i de enkelte afdelinger.

Flere af vore plejecentre er i dag allerede indrettet med leve-bo miljøer (en faglig betegnelse for et fælles køkken-alrum, som deles af 8 – 12 beboere), Her er det tanken, at maden skal laves. På et enkelt plejehjem i kommunen – Vesterled – har man allerede rigtig gode erfaringer med at lave maden helt tæt på beboerne.

Køkkenalrummet er husets hjerte i de fleste familier. Det er stedet hvor man opholder sig sammen og også er sammen omkring madlavningen. Sådan skal det også være, når man bor på et plejehjem i Herning Kommune. Så madlavningen kommer altså tilbage, ikke bare til et samlet produktionskøkken på hvert plejehjem, men helt ud i hver enkelt afdelings fælles køkkenalrum.

Den daglige madlavning bliver på denne måde en aktivitet, som beboerne kan følge på tætteste hold. De kan både se og dufte madlavningen. Måske kan nogle beboere endda hvis førligheden, lysten og kræfterne er til det, selv give en hånd med ved madlavningen eller bagning.

Det er mit håb at aktive leve-bo miljøer vil skabe fornemmelse for mere ”liv” rundt på vores plejecentre og danne grobund for mere fællesskab mellem beboerne.

Læserbrev: Er det en ”gratis omgang”?

At vi som mennesker har forskellige holdninger er fakta. Derfor kan det til tider være vanskeligt at blive enige, med mindre man er forhandlingsvillig og arbejder for en fælles sag. Det kommunale budget for 2017 viser at vi i byrådet i det kommende år, er 27 personer der arbejder for en fælles sag, og 4 der arbejder for deres egen.

Ja, jeg ved det godt, det er en lidt hård påstand, ”at de arbejder for deres egen sag”. Faktisk har jeg stor sympati for at Socialdemokratiet bl.a. vil bruge flere ressourcer på varme hænder, det ville jeg også gerne, hvis jeg ellers kunne påpege en fornuftig og mulig finansiering. Men når finansieringen af flere varme hænder risikerer at sætte kommunens økonomiske sikkerhed over styr, og risikere besparelser på ”de varme hænders områder” efterfølgende budgetår, hører min sympati op.

Og hvad mener jeg med ”at sætte økonomisk sikkerhed over styr”?

Hvert år hensætter vi af kommunens samlede budget på 5.1 milliard i alt 33 millioner som en sikkerhedsbuffer. Det gør vi af den ene grund, at vi risikerer at blive straffet af staten (i forhold til budgetloven), hvis vi ikke kan overholde vores kommunale budget. Bufferen skal i så fald bruges til at dække et evt. overforbrug. Denne buffer vil socialdemokraterne fjerne og i stedet lade de 33 millioner indgå årligt i driften.

Hvad kan der i værste fald ske, hvis vi ingen økonomisk buffer har?
Et eksempel: overstiger vi et år budgettet med 29 millioner, kan vi få samme beløb i bøde fra staten. Oven i risikerer vi at blive trukket 60% af de 29 millioner det efterfølgende år i statsmidlerne. Det vil betyde, at vi året efter et overforbrug på 29 millioner kan have 46,4 millioner mindre i budgettet, hvilket helt sikkert vil medføre besparelser!

At Socialdemokraterne bruger det faktum, at de i år har valgt at stå udenfor budgettet, som symbolpolitik er tydeligt. Ja nogen siger endda ”de er gået tidligt i gang med at stege valgflæsk”. Egentlig pudsigt at socialdemokraternes alternative budgetforslag først ser dagens lys, efter vi 27 andre kommunale politikere har indgået budgetforlig? Jeg synes mest det ligner en ”gratis omgang”, bl.a. fremsat på bekostning af kommunens økonomiske sikkerhed.

Anne Mette Bang Rasmussen
Byrådsmedlem (V), Herning Kommune

Undskyld mig, men skriver vi ikke 2016?

Læserbrev Herning Folkeblad 8. januar 2016

Ligestilling? Jeg har aldrig anset mig selv for at være feministisk. Min holdning har altid været, at det er lige meget om du er mand eller kvinde, det vigtigste er at du har det godt med det, du nu engang selv har valgt at arbejde med. For mig er det mennesket og engagementet der tæller, ikke køn eller status.

Selvfølgelig er det vigtigt for mig at der til stadighed er fokus på at vi i Danmark betaler lige løn for lige arbejde, og selvfølgelig skal alle typer jobs, bestyrelses- og politiske poster være tilgængelig uanset køn. Millimeterdemokrati og forslag om kønskvoter har jeg dog aldrig været tilhænger af.

Men de seneste dage er jeg begyndt at tænke, om min holdning til ligestilling har været lidt for ”tilbagelænet”. Har jeg bare taget for givet, at kvinder og mænd i 2016 er lige meget værdsat og respekteret?
Er rødstrømpernes kamp for ligestilling ved at smuldre?

Når en kvindelig præst i Aulum kan give stof til et dobbeltopslag her i avisen, fordi hun er kvinde, og medlemmer af indremission i Aulum af samme grund fravælger at høre hende prædike og i stedet tilvælger den mandlige præst. Hvor er ligestillingen så henne?

Og når en kvindelig borgmester og lige om lidt nybagt mor, hænges ud for både at ville passe sit arbejde som borgmester og sit barn. Hmm… så tænker jeg: havde nogen mon løftet et øjenbryn, hvis der var tale om en mandlig borgmester og samtidig nybagt far?

Jeg har besluttet mig for at læne mig frem, ikke for at gå ud og demonstrere for ligestilling i gaderne, som rødstrømperne gjorde i 70’erne. Men fordi det er gået op for mig, hvor vigtigt det er stadig at have fokus på at kvinder og mænd er lige meget værd.

Og så lige til sidst og med et meget ironisk smil på læben: er der andre end mig der har undret sig over, at indremission i Aulum tillader at deres formanden er en kvinde…?”