Hvorfor kommunalpolitik?

Lyst til organisationsarbejde stammer fra det lokale foreningsliv
Gennem flere år har jeg været aktiv i foreningslivet, som instruktør og udvalgsmedlem samt været en del af et større lobby-projekt vedr. hal udvidelsen i Kibæk. Så da jeg blev opfordret til at stille op til byrådet for Venstre, var det et spørgsmål om at jeg ville flytte min arbejdsindsats fra foreningslivet til kommunalpolitik. Jeg sagde ja tak, da en mulig plads i byrådet ville betyde at jeg kunne få lov til at arbejde med udvikling i hele Herning Kommune.

Politik skal være vedkommende og forståeligt
Udover at arbejde for udvikling i hele kommunen, har jeg en personlig målsætning om at gøre viden om lokalpolitik mere tilgængelig – og ikke mindst vedkommende – for den enkelte borger. Derfor skriver jeg bl.a. efter hvert byrådsmøde et nyhedsbrev om de politiske beslutninger der træffes i byrådet.
Jeg er altid klar til at tale kommunalpolitik, så du må ikke holde dig tilbage hvis du møder mig, og har et spørgsmål eller undrer dig over noget du har oplevet i forhold til politiske beslutninger.

Vil du følge med i kommunalpolitik?
Hvis du kunne tænke dig nyhedsbrevet, kan du udfylde formularen her på siden. Du behøver ikke være af samme politiske overbevisning, men blot være interesseret i at følge kommunale politiske beslutninger. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.

Du kan også følge mig på min facebookside – LIGE HER

Gruppeformand for Venstre
Efter godt 3 år i kommunalpolitik blev jeg i efteråret 2016 valgt til gruppeformand for vores Venstrebyrådsgruppe.

2018 – 2021
Ved kommunalvalget i 2017 blev jeg valgt til nok en 4-årig periode i Herning Byråd med 1107 stemmer. Jeg har i konstitueringskabalen fået plads i Økonomi og erhvervsudvalget, er blevet tildelt posten som viceborgmester og efterfølgende valgt til at fortsætte som gruppeformand for Venstre.

Jeg ser frem til de nye udfordringer i byrådsarbejdet.