Kommuneøkonomi er ingen leg

BUDGET Lone Nielsen fra Borgerlisten foreslår i et debatindlæg at »lege med tanken« om, at vi ikke havde gæld. Jeg sidder ikke i byrådet for at lege, men for at træffe ansvarlige beslutninger med respekt for virkeligheden. Så nu kommer jeg desværre til at gentage mig selv.

Mere end halvdelen af de renter og afdrag, vi betaler i kommunen, vedrører vores ældreboliger. Når ældreboliger opføres, må vi ikke betale disse kontant. Så det er en helt urealistisk »leg« at forestille sig, at disse penge kan bruges til andet formål, som Lone Nielsen foreslår. Læs også

Men det er derimod korrekt, at Borgerlisten havde større overskud på deres budgetforslag for 2020 end forligspartierne. Her er det dog værd at bemærke, at Borgerlisten havde angivet højere indtægter end forligspartierne. Så hvis vi havde vedtaget deres budgetforslag, ville »legen« være sluttet brat ved dette års udgang og medført besparelser i efterfølgende år, fordi budgettet havde flere udgifter end indtægter. Døm selv om det virker ansvarligt? Er det en »leg«, du synes om?

Lige nu arbejder vi i forligspartierne på budgettet for 2021. I Venstre er det altid vores målsætning at skabe realistiske budgetter, som sikrer en fair fordeling til løsning af de opgaver, kommunen varetager. Samtidig har vi i byrådet en forpligtelse til at overholde statens budgetloft, og sidst men ikke mindst er det drønvigtigt for mig, at »pengene passer«, når året er gået.

Interesseorganisationer for børn, handicappede og ældre er i disse dage meget aktive i forhold til at påvirke os med, hvorfor netop deres respektive interesseområde bør tildeles flere midler i budgettet. Jeg har den dybeste respekt for den store frivillige opgave, interesseorganisationerne varetager. Som politiker har vi så opgaven med at finde balance i ønskerne. For modsat interesseorganisationerne, som har hjertet på et bestemt område, skal vi have både øje på og hjerte for alle områder. Er det så en umulig opgave? Nej, det mener jeg ikke. Forårets udligningsreform skabte bedre betingelser for at løse fremtidige års budgetter i Herning Kommune i god balance.

Skræmmeretorikken om, at vi i Herning Kommune har et højt strukturelt underskud, er virkelig at blande æbler med bananer. Det har intet som helst at gøre med vores budgetter eller likviditet (som forøvrigt er god, vi ligger i den øverste fjerdedel af i alt 98 kommuner; kilde: KL nøgletal 2020).

Begrebet »strukturelt underskud« er derimod blandt andet et billede på, at vi ikke har så høj skatteindtægt som gennemsnittet. Det afspejler, at vi bor i et område med mange produktionsvirksomheder, som ikke har så mange højtuddannede ansat (heraf større lønninger/skatteindtægt), men på den positive side betyder det masser af arbejdspladser. Det har i sig selv en enorm værdi for bosætningen.

Udligningsreformen er netop skabt for at udligne strukturelle forskelle imellem kommunerne.

Og til sidst: Påstanden om, at vi har oparbejdet stor gæld over de seneste år, er ikke korrekt. Tag det roligt. Ud af 98 kommuner har vi syvende lavest gæld målt per indbygger (kilde: KL nøgletal 2020).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *