Nyhedsbrev – byrådsmøde tirsdag den 14. September
Til aftenens byrådsmøde var der blot 13 punkter til behandling, heraf et enkelt lukket punkt. Du finder den fulde dagsorden HER
Byrådssalen tilhørerpladser var besat til sidste stol, da vi i respektive partier havde inviteret samtlige nye kandidater til kommunalvalget ind for at overvære et byrådsmøde, hvilket mange havde benyttet sig af.
Til trods for de forholdsvis få punkter var det et langt møde. Ikke mindst fordi at første sag på dagsordenen var førstebehandling af budgettet for 2022.
Så nu er du advaret – dette nyhedsbrev bliver også ret langt!
Tillægsaftale til 2-årigt budget
Da vi sidste år vedtog et 2-årigt budget, er der i år reelt kun tale om en tillægsaftale. Og det er – synes jeg – et ret godt tillæg, da det bl.a. betyder tilfører betydelige økonomiske løft:
- 3 mio. ekstra årligt til at understøtte minimumsnormeringerne fra 2022 og frem, for at komme hurtigere i mål med at nå de minimumsnormeringer vi lovmæssigt skal opfylde pr. 1. Januar 2024. Altså ekstra speed på at få ansat mere pædagogisk personale
- 5 mio. ekstra årligt til at afhjælpe det stigende udgiftspres på Social- og Sundhedsudvalgets område
- 1 mio. ekstra årligt til at udvikle infrastruktur for el-ladestandere og til at intensiveret arbejde med DK2020, som skal bidrage til at drive vores grønne omstilling i kommunen
- 0,5 mio. ekstra årligt til Kultur- og Fritidsudvalget til at dække øgede driftsudgifter i haller og på idrætsanlæg
- 4 mio. til et øget rengøringsniveau som er nødvendigt for at mindske Covid19 smitterisiko
- 22,6 mio. ekstra til drift af stigende antal plejeboliger fra 2025.
Alt det ovenstående er driftsmidler. Herudover arbejder vi videre med de mange anlægsprojekter som blev besluttet allerede ved sidste års budget.
Når førstebehandlingen af budgettet tog lang tid at behandle, skyldes det at samtlige ordfører fra de enkelte partier – traditionen tro – valgte at kommenterer på sagen. Vi har hver især vores mærkesager, ofte er der derfor mange sager, som bliver fremhævet af flere, hvilket i bund og grund er et rigtig godt billede på at vi uanset parti ofte har samme prioriteter.
I dag har vi desuden modtaget høringssvar til budgettet fra institutioner, skoler, plejecentre og råd. For mig er det et vigtigt arbejdsredskab, en slags ”temperaturmåler” på hvilke udfordringer der er rundt i kommunen. Hvis høringssvarene giver anledning til om- eller ny-prioriteringer vil dette blive behandlet når budgettet 2. behandles på byrådsmødet til oktober. Men ellers bliver høringssvarene også hos mig arkiveret i “baghovedet” til grundlag for det politiske arbejde fremadrettet.
Strategi for produktion af vedvarende energi
Er det realistisk at tro vi kan blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i Herning Kommune i 2050? Ja, det mener vi faktisk og for at komme i mål har vi udarbejdet en strategi.
Den seneste opgørelse over andelen af vedvarende energi produceret i Herning Kommune viser at vi i dag selv producerer 50,4%. Målet om at blive 100% selvforsynende i 2050 kan vi nå ved f.eks. at etablere yderligere 25 (3,6 MW) vindmøller eller vi kan vælge ”plante” 354 ha mere til med solceller. Det kan selvfølgelig også være et mix mellem ovennævnte.
Men uanset om det bliver vindmøller og solceller, har vi et særligt fokus på borgerinddragelse. Det vil sige at vi vil fremme projekter, hvor der kan skabes lokal opbakning. Næste skridt på vej mod målet om at blive 100% selvforsynende er derfor at Byplans forvaltning udarbejde et debatoplæg, som indkalder forslag til vedvarende energiprojekter. Debatfasen kommer til at fungere som en ansøgningsrunde. Er du interesseret vil jeg anbefale dig at nærlæse pkt. 140 på dagsordenen HER
100% tilskud til nyt tag på Kibæk Mølle og en lang række andre projekter
I år har der været ekstra midler til byfornyelses projekter i byer, som har færre end 4000 indbyggere eller bygninger i det åbne land. Man kan bl.a. søge til udvendig istandsættelse, til etablering af opholdsarealer i lokalsamfund, oprydning eller nedrivning af udtjente bygninger. Byplanudvalget har i år besluttet at yde tilskud på 100% til de forsamlings/sognehuse som søgte. Det er ret atypisk at få det fulde beløb, men det skal ses som en ”ekstra hjælpende hånd”, da disse huse alle har oplevet manglende indtægter p.g.a. Corona. Helt lokalt er jeg så glad på Kibæk Mølles vegne som er en af de huse som har fået 100% tilskud til nyt tag.
Puljen er ikke opbrugt, der vil derfor senere blive en ny ansøgningsrunde.
Mere skov på vej i Kibæk og Sdr. Felding
Vi har i budgettet for 2021 afsat et beløb på 0,500 mio. til ”bynær skovregning”. Det er nu besluttet at disse penge skal bruges til at plante 6 ha skov i Sønder Felding (i området syd for Bjergvej) og 4,5 ha i Kibæk (i forlængelse af Velhustedparken). Når der plantes bynær skov, arbejder fagfolkene altid på at finde en god balance mellem træsorter som kan optage mest mulig CO2, men samtidig skal det også være træsorter som er optimale, når der er tale om rekreative områder for byens borgere.
Danmarkskort over omgørelses-procenter af de sager som sendes til Ankestyrelsen
En gang årlig få vi lands- og kommunetal på antallet af sociale klagesager hos Ankestyrelsen. Ankestyrelsen sikrer den enkelte borgers ret til at få sin sag genbehandlet, hvis man er uenig i den afgørelse vi i kommunen har truffet. Den årlige opgørelse bliver drøftet grundigt, i både Børne- og familieudvalget, Social- og sundhedsudvalget og i Handicaprådet.
I år viste opgørelsen at der på landsplan bliver omgjort 36,3% af de indsendte klager.I Herning Kommune har vi en omgørelsesprocent på 34%. Altså ligger vi under landsgennemsnittet. Det kunne vi jo godt læne os tilbage og bare være tilfredse med. Men for den enkelte borger som indgiver en sag til Ankestyrelsen, er det jo ikke tilfredsstillende. Der er en sag – en sag for meget! Så vi må aldrig bare læne os tilbage! Vi skal kontinuerligt arbejde med af forbedre vores sagsbehandling for at få bedst mulig kvalitet i sociale afgørelser.
Og hvordan sikrer vi så det? Ja det gør vi bl.a. ved:
- God dialog med borgeren under sagsbehandling, Borgeren må ikke sidde med en fornemmelse af at det er et ”dem mod mig”.
- Jurister ansat på både voksen og børneområdet, med særlig socialfaglig indsigt,
- som kan deltage i møder med borger og sagsbehandlere i mere komplekse sager.
- At sikre at borgeren også forstå den afgørelse som bliver truffet.
- Sager vi får omgjort hos Ankestyrelsen bliver gennemgået af vores jurister og efterfølgende vendt med sagsbehandlerne. Vi skal nemlig lære af de sager som Ankestyrelsen sender tilbage til fornyet behandling, så fejl og mangler så vidt muligt undgås fremadrettet.
0,5 mio til fagligt udfordrede elever
Ingen tvivl om at ikke alle skoleelever har haft lige nemt ved at gå gennem et skoleår, hvor største del af tiden er gået med – ikke så inspirerende – undervisning bag en skærm. Derfor er de godt 1,2 mio som vi får til et fagligt løft kærkommen, pengene kan f.eks. gå til timer med to lærere. Vi har i Børne- og familieudvalget besluttet at fordele disse penge efter elevtal, da alle skoler og alle elever jo har været ramt af nedlukningen. Vi har fuld tillid til at den enkelte skole vurdere den bedst mulige støtte til elever som enten er udfordret fagligt eller som mistrives efter en lang periode med nedlukning.
Kvalitetsrapport udelades i dette skoleår og elevplaner kan udelades
Intet har været normalt i det seneste skoleår. Det kan vi vist godt være helt enige om. Så i Børn- og familieudvalget har vi truffet beslutning om at der IKKE skal udarbejdes en kvalitetsrapport for et alt andet end almindeligt skoleår. Det vil alligevel ikke kunne bruges til reelle sammenligninger med kommende eller tidligere år, vi vil altid have et atypisk corona-år in mente.
Og så er der det med elevplaner, som jo ellers har været et obligatorisk element i undervisningen efter skolereformen blev indført. Sidste år blev det fra regeringens side – godt nok lidt sent – besluttet at den enkelte skole måtte undlade at udarbejde elevplaner. Her valgte langt de fleste af vores skoler alligevel at lave dem.
I det kommende skoleår er elevplaner p.g.a. corona efterslæb gjort frivillige, hvilket vi i udvalget bakker op om. Skolerne skal selvfølgelig – på trods af frihedsgraderne – stadig sikre elevernes faglige udvikling og trivsel, og det er jeg helt tryg ved at både lærere og leder på vores skoler garant for.