ØKONOMI Jeg har i bund og grund bestemt mig for, at livet er for kort til mudderbrydning med Lone Nielsen fra Borgerlisten. En liste uden et folkeligt mandat lavet af tre politikere, som ikke kunne forliges med de partier, de stillede op for og derfor kort efter valget brød med partierne.
Sidste uge bragte to indslag i debatten fra Lone Nielsen, som tydeligt illustrerer, hvorfor jeg egentlig ikke orker dette.
Lone Nielsen påtager sig i et indslag offerrollen og kan ikke forstå, vi andre ikke ønsker at forhandle med hende. I et andet indslag ses hvorfor.
Men det kræver nok, man har lidt indsigt i kommunens økonomi og hendes tidligere udsagn.
Derfor dette læserbrev.
Hvis man læser Lone Nielsens debatindlæg i Herning Folkeblad om kommunens økonomi, bliver man lidt forvirret.
I et indlæg fra Lone Nielsen fra maj 2020 beskrives kommunens likviditet, altså kassebeholdning, som værende god. I august står vi så efter hendes opfattelse med lånehatten i hånden for at få økonomien til at løbe rundt. Begge synspunkter fremført af Lone Nielsen synes svært forenelige. Det hæmmer hende dog ikke i at påtage sig begge synspunkter. Hvad er egentlig op og ned, må nogen tænke? Læs også
Så derfor her et forsøg på lidt gammeldags OBS (Oplysning til Borgerne om Samfundet). Målet er at rette nogle misforståelser og give et retvisende billede af de kommunaløkonomiske omstændigheder.
Det fremgår af indlægget 27. august 2020, at »Pengene er nu brugt« med henvisning til de midler, der kom i kassen ved salget af EGJ.
Sagen er den, at kassebeholdningen pr. indbygger i 2007 var 7621 kroner. I 2019 var den 8181 kroner.
Der er altså flere penge i kassen nu pr indbygger end i 2007. Dette samtidig med, at vi ganske rigtigt har brugt af de penge, vi fik ind ved salget. Helt som planlagt.
Det har vi blandt andet gjort via den såkaldt udviklingsfond, som har bidraget til DGI Vandkulturhus, det nye bibliotek, den kommende talentskole, købet af den gamle sygehusgrund/Herning+, forskningsmiljøet hos Nido og senest til redningsplanen for MCH, konkret købet af fodboldstadionet MCH Arena. For blot at nævne nogle af de initiativer, der er taget under overskriften »fra arvesølv til arvesølv«. Altså initiativer som er gjort mulige af det omtalte salg af EGJ, som politisk blev aftalt tilbage i 2003. Og sammen med en fornuftig økonomistyring, hvor vi løbende har sparet de sparede renter og afdrag op på den gæld, vi betalte af med EGJ-pengene.
Lone Nielsen skriver videre i sit indlæg, at »Samtidig med investering af milliarden, har man i samme periode mere end fordoblet den langfristede gæld fra 4800 kroner pr. indbygger i 2004 til 11.000 kroner pr. indbygger i 2019 (kilde: Social- og indenrigsministeriets nøgletal).«
Til det skal der siges mindst to ting.For det første skal man være forsigtig med at sammenligne hen over 2007, hvor den nuværende kommunale struktur blev skabt, hvor fire kommuner blev sammenlagt til én. Så jeg er usikker på, om de to tal kan sammenlignes, da jeg ikke kan læse om og hvordan, Lone Nielsen har taget højde for, at vi har to forskellige kommune-strukturer bag tallene? Det er jo ikke uvæsentligt, om vi sammenligner tal fra »gammel« Herning Kommune med »ny« Herning Kommune. For det andet skal man være opmærksom på, at de 11.000 kroner pr. indbygger er udtryk for kommunens samlede bogførte gæld.
Pointen er – og nu bliver det lidt indviklet, så hold godt fast i bordkanten – at gælden kan opdeles i gæld vedrørende ældreboliger og øvrig gæld.
Når det er vigtigt, er det fordi, gæld vedrørende ældreboliger kommer, når vi bygger ældreboliger. Dem kan og må vi ikke betale kontant. Det er der regler om i dette land.
Samme sted som Lone Nielsen har fundet sine data, kan man se, at af den samlede stigning fra 2007-2019 i den langfristede gæld på cirka 3600 kroner pr. indbygger, kan cirka 3100 henføres til ældre- og plejeboliger. Disse ældreboliglån afdrages, som reglerne i det offentlige foreskriver det, dels af beboerne dels af staten i form af statsstøtte.
Er dette et problem for Lone Nielsen, skal man måske forstå det således, at Borgerlisten er imod etablering af ældre- og plejeboliger?
Og for nu at foregribe Lone Nielsens svar, så håber jeg da ikke, at Lone Nielsen med omkring 15 års erfaring i byrådsarbejde og oven i købet med en byrådskollega i sin gruppe med nogenlunde samme erfaring og endda med plads i kommunens socialudvalg, udvalget som politisk håndterer ældreboliger, vil undskylde sig med, at hun ikke kender de regler.
Lone Nielsen skriver videre, at »det betyder, at vi nu afdrager næsten 77 millioner kroner årligt, jævnfør den resultatopgørelse, vi for nyligt har modtaget. Penge der går fra de skattekroner, som skulle finansiere vores folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre.«
Igen mindst to ting. Korrekt at vi kigger ind i 77 millioner kroner i 2021. I årene efter er beløbet godt 60 millioner kroner. Forskellen er et forventet ekstraordinært afdrag i 2021.
For det andet vedrører cirka halvdelen af basisbudgettet de føromtalte ældreboliger. Afdrag der finansieres af beboerne i henhold til lovgivningen. Disse beboeres penge kan vi jo ikke bruge til folkeskoler og så videre.
Endeligt den pointe at den del af afdraget, der vedrører det senest optagne lån, finansieres af samme kassebeholdning, som lånet er lagt ned i og altså ikke fra driften. Der er tale om en finansiel foranstaltning, som ikke påvirker kommunens drift. Enten har Lone Nielsen dårlig forstand på kommunens økonomi, eller også er hun helt ligeglad med fakta. Måske er begge dele i virkeligheden sandheden?
Endeligt skriver Lone Nielsen, at »Herning Kommune står nu i den situation, at de skal udrede cirka 250 millioner kroner til at betale medarbejdernes indefrosne feriepenge. Hvis de penge skal tages fra de likvide midler, er der faktisk ikke rigtig mere tilbage. Fra at være en kommune i en gunstig økonomisk situation, står vi nu med lånehatten i hånden for at få økonomien til at løbe rundt«.
Det er ganske enkelt heller ikke rigtigt. Vi har fortsat en sund økonomi og en robust kassebeholdning. Situationen vedrørende feriepenge deler vi med de øvrige 97 kommuner som følge af Folketingets beslutning om en ændret struktur i feriepenge-lovgivningen.
Sagen er den, at de tilgodehavende feriepenge (cirka 18 milliarder kroner for alle landets 98 kommuner under et) senest skal indbetales til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Det vil sige, at vi ser ind i årlige indbetalinger de næste 45-50 år på i gennemsnit fem-seks millioner kroner. Det fulde beløb skal ikke udredes nu og her.
Når vi alligevel har overvejelser i Herning Byråd om eventuelt at indbetale det hele med det samme, ja så er det fordi, at det ikke er gratis at have ikke-afregnede feriemidler hos Lønmodtagernes Feriemidler. Det koster årligt en rentebetaling, lige som det gør andre steder, hvor man har økonomiske udeståender i vores samfund. Derfor har vi overvejelsen, om vi skal betale helt eller delvis for at spare renter. Mange kommuner har slet ikke disse overvejelser, her er svaret givet på forhånd. At vi har økonomisk robusthed til overhovedet at have disse overvejelser i Herning modbeviser jo 100 procent Lone Nielsens seneste fup-påstand om, at vi har en dårlig økonomi i Herning.
Men hvis vi nu i byrådet havde fulgt Borgerlistens to seneste større økonomiske forslag fremført i byrådssalen, så havde hun faktisk ret. For hun fremlagde i Borgerlistens budgetforslag i oktober 2019 et budgetforslag for 2020 (som ikke blev vedtaget), med et indbygget overforbrug altså et kassetræk på et trecifret millioneløb! Og dertil var Lone Nielsen imod et lån på 119 millioner kroner, som vi andre besluttede i foråret i coronaens tegn, hvor Folketinget lavede en lånepulje, så kommunerne kunne fremrykke anlægsprojekter til gennemførelse i 2020 for at holde gang i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Her fremrykkede vi en række projekter, som Folketinget ønskede, og vi valgte at låne de penge, som Folketinget gav os mulighed for med henblik på at polstre os yderligere økonomisk i en usikker situation som ingen af os endnu kender det fulde omfang af.
Lone Nielsen udtalte i sidste uge, at hun ikke kunne forstå, vi andre i byrådet ikke ville forhandle med hende. Døm selv …