Læserbreve

Her på siden kan du læse de seneste læserbreve som har været bragt i Herning Folkeblad.

Måske skal vi lære af historien?

I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark ramt af koppeepidemi. Det førte til at der i 1810 blev udarbejdet en forordning, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men det var en forudsætning for f.eks. at blive konfirmeret, viet, få lov at starte i skolen, på en læreplads eller komme til militæret, at man kunne fremvise dokumentation for at have været syg med kopper eller at man var vaccineret mod kopper.

Så hvis man ville leve et normalt liv uden begrænsninger var koppevaccinationen “billetten” hertil. Man vaccinerede for kopper frem til 1977. Jeg er selv af den generation som også har fået et “skud”, hvilket dengang ikke var til nogen form for diskussion. Sygdomsbekæmpelse var topprioritet.

Men i dag bliver for/imod COVID-19-vaccine i den grad diskuteret! Vaccineskeptikere tager kraftig afstand fra statens gentagne opfordringer til at blive vaccineret, med argumentationen om at det er frihedsberøvelse og at man selv skal have lov til at bestemme og ingen skal føle sig tvunget til at gøre noget mod egen vilje.

Egentlig alt sammen principper jeg hylder – at vi har fuld frihed til at bestemme over vores eget liv. Men det skal samtidig stilles op mod at jeg også gerne vil gøre noget for andre. Jeg har selv med tak taget mod vaccinen, og ser det ikke kun som en sikring mod en evt. hård sygdomsperiode for mig selv og mine nærmeste. Men lige så meget som mit beskedne bidrag til at beskytte alt det vi lever af, at vores erhvervs- og kulturliv kan virke uden ødelæggende nedlukninger og ikke mindst beskytte alle dem bedst muligt, der hver dag går på arbejde for at passe deres arbejde med vores børn, syge og ældre.

Jeg vil faktisk påstå det er frihedsberøvelse IKKE at blive vaccineret. Jo længere tid vi skal kæmpe med COVID-19 i samfundet, des mere berøver det vores frihed. Men holdningerne herom er jo delte, hvilket vi må acceptere i et demokratisk samfund.

I skrivende stund er der heldigvis 76,9% i Danmark som er vaccineret.
Det glæder mig! Så mit juleønske er i år at flere flytter fokus fra egne frie valg, og i stedet ser friheden i forhåbentlig på sigt at få bugt med COVID-19 ved at tage imod vaccinen.

Når man har ondt i sit unge liv!

Vi ser desværre at flere børn og unge lever med lavt selvværd, angst, stress, spisevægring og depressioner. Det er en meget bekymrende tendens over hele landet, jeg mener vi virkelig skal forsøge at gøre en indsats – politisk – for at få vendt den triste udvikling.

Vi har drøftet det i Venstre og har en lang række forslag til hvad vi tror der kan være med til at give bedre trivsel. Selv helt små børn har fri adgang til sociale medier og det er svært at skelne mellem fiktion og virkelighed, hvilket kan medføre både angst og lavt selvværd. Vi foreslår undervisningsforløb omkring digital dannelse allerede i de yngre klasser, så eleverne bliver bedre rustet til at agere på de sociale medier.

Vi skal også være sikre på at kendskabet til tilbuddet ”Ungmod 24-7” og ”Headspace” hvor man kan komme anonymt som ung og få samtaler, kommer bredt nok ud på vores skoler, også i de yngre klasser. Måske vi skal sænke aldersgrænsen for hvor tidligt man kan få hjælp? Børn bliver hurtigt ”unge” i dag, bare det kan være svært.

Vi vil gerne afsætte mere tid til de ældste elever i folkeskolen og dermed give klasselæreren bedre mulighed for at tale med eleverne om hvad der rører sig og fylder. Så eleverne ved at her er der også tid til en tryg samtale. Måske vil det være godt hvis sundhedsplejen kunne komme oftere på skolerne. Det ville give eleverne bedre muligheder for at få råd og vejledning. Både når det gælder egen seksualitet, men også vejledning om kost, fysisk og psykisk helbred. I det hele taget skal vi gøre hvad vi kan for at der er en sikker ”base” om de unge.

Men det ovennævnte er det vi i Venstre tror der kunne gøre en positiv forskel. Jeg mener også at et vigtige greb for at forebygge og meget gerne vende udviklingen er, at gå i dialog med børn og unge som har eller har haft angst, stress eller depression tæt inde på livet. De skal give os viden om hvad der sker, hvad der måske udløste det og forhåbentlig kan der dermed opstå nye idéer så vi bedre kan forebygge ”ondt i unge liv”. For det skal vi – og det mener jeg skal prioriteres højt.

28 folkeskoler, det er mange – men vi vil dem!

I Venstre vil vi både bevare og udvikle vores folkeskoler. Alle kommunens folkeskoler – 28 i alt her i kommunen – skal være tidssvarende. Vi har gennem de seneste tre valgperioder prioriteret nybygning af en række skoler i Herning Kommune. I den kommende periode bygges bl.a. en ny Herningsholmskole og vi udvider kapaciteten på Tjørring Skole.

I Venstre mener vi at det næste skridt skal være at se nærmere på standarden på skoler af ældre dato i hele kommunen. Lad os få lavet en analyse, så vi kan danne os et overblik over skolernes renoveringsbehov af faglokaler, toiletter samt evt. etablering af nye gruppe- og opholdsrum.

En del af vores skoler af ældre dato er også ”knopskudt”. Det vil sige, der er blevet bygget til i takt med at elevtal er steget. Flere steder er elevtallet så efterfølgende faldet igen eller overbygningen er flyttet til en naboskole. Det efterlader nogle skoler med en del tomme m2 som bare sluger driftspenge. Det er derfor vigtigt at vi får en analyse af den samlede bygningsmasse. Herefter kan vi prioritere indsatsen efter hvor behovet er størst. Om det er bedst med nedrivning, nybygning eller renovering af eksisterende.

I Venstre ønsker vi at afsætte et større million beløb til dette, så vi sikrer at vi i årene der kommer, får opdateret vores skoler både inde og ude.

Og når vi nu engang har så mange skoler – så mange m2 under tag – ville det være rigtig godt, hvis vores folkeskoler udnyttes endnu mere. I aftentimerne ser vi gerne at flere få glæde af faciliteterne, altså at flere frivillige foreninger bruger i skolerne. Jo mere liv og jo større tilknytning mellem skoler og samfundet, jo bedre.

Hvad vil du være når du bliver stor?

Er du mon ikke engang blevet spurgt om det? Måske er det et spørgsmål du selv har stillet dit barn, din nevø, niece eller barnebarn? Der har aldrig været flere muligheder for uddannelsesvalg og karriere end der er i dag, men det gør ikke ligefrem valget nemmere! Flere og flere oplever da også at begynde på en uddannelse, springe fra og skifte spor, i værste fald helt droppe at få en uddannelse. Og det er så ærgerligt. Vi har brug for alle og meget gerne endnu flere som også har lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

Allerede ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse skal vores børn træffe et valg, sådan er uddannelsessystemet skruet sammen. For mange er det rigtig svært. Jeg tror det gælder om først og fremmest at udbrede kendskabet endnu mere til ”hvad man kan blive – og hvordan”, for på den måde at finde en mulig retning.

Vi har bl.a. derfor i denne byrådsperiode besluttet at gøre erhvervspraktik obligatorisk i 8. eller 9. klasse. I forrige uge var det faktisk også en klokkeklar anbefaling fra formanden for danske folkeskoleelever Mille Borgen Mikkelsen, da hun holdt tale til Dansk Industris topmøde. ”Der er for meget teori og for lidt praktik i folkeskolerne, genindfør erhvervspraktik på alle folkeskoler ” var hendes indspark til debatten! Det betrygger mig i vi har sat den rigtige retning, for vi skal huske at lytte til de unge selv!

Som kommune skal vi også spille aktivt med, og skabe flere praktikpladser. Lad os arbejde på at få flere praktikforløb sat i gang bl.a. i hjemmeplejen, i daginstitutioner, på plejecentre og på driftsområdet. Det er områder som vi ved vi bliver udfordret på at skaffe nok arbejdskraft til. Hvis vi med flere muligheder for praktik kan vække interesse for fagene, vil det være rigtig godt.

I denne byrådsperiode har vi udover beslutning om obligatorisk erhvervspraktik ansat en erhvervsplaymaker, som arbejder med at koble skoler og virksomheder i undervisningsforløb. Dette for at præsentere eleverne for flere forskellige erhverv og uddannelsesmuligheder, de måske ellers ikke kender til.

Men det helt svære i alt dette er at finde balancen i at hjælpe de unge bedst mulig på vej til et uddannelsesvalg, uden at de føler det som et konstant pres. De unge skal have frihed til – på et oplyst grundlag – at vælge den uddannelse de gerne vil have, og som de brænder for. Og hånden på hjertet, så er det altså svært at vide i 9. klasse hvad det lige præcis er man drømmer om at bruge sit arbejdsliv på.

Men vi skal selvfølgelig gøre hvad vi kan for at hjælpe de unge godt på vej. Det er vigtigt at det er de lærere, der har den gode relation og kendskab til den enkelte elevs kompetencer, styrker og svagheder som er med til at vejlede. Lad os sætte tid af til flere snakke på tomandshånd – lærer/elev. Og så skal vi huske at hvis den unge vælger en forkert uddannelsesretning og vælger om, så skal der selvfølgelig være plads til det og forståelse! Vi var nok heller ikke alle helt skarpe på som 14 – 18-årig, hvilken uddannelsesvej vi ville gå. Så støtte, vejledning og opbakning både i folkeskolen og ungdomslivet, kan vi ikke give nok af!

Hvordan føles det at være ordbildn?

I denne uge er det international ordblinde uge. Du har måske set det første afsnit i DR’s programrække ”Vi er ordbildne” hvor fire voksne ordblinde følges. De møder en masse planlagte udfordringer, de tilbydes eneundervisning og præsenteres for hjælpemidler. I programmet deltager også en række kendte danskere som fortæller om deres ordblindhed.

For os der ikke er ordblinde, bliver det på fin vis synliggjort, hvor vildt meget det fylder i hverdagen at være ordblind og hvilke nederlag og begrænsninger det i mange tilfælde giver. Udsendelsen bekræfter mig i at vi i vores folkeskoler skal have konstant fokus på at hjælpe ordblinde elevere bedst muligt og så tidligt som muligt.

Ordblindhed er faktiske en af de indsatser vi har prioriteret en del penge til i denne byrådsperiode, netop fordi vi oplevede at flere efterspurgte en bedre og mere ensartet indsats på vores skoler. Det lyttede vi til og handlede på. Konkret bruger vi nu 6 mio. ekstra årligt, som bl.a. har betydet at vi har kunne ansætte 12 ordblindevejledere, til at yde en fokuseret og ens indsats på alle vores folkeskoler lille som stor.

Vi har kaldt det ”den styrkede ordblindeindsats” og den skal sikre at alle ordblinde børn og unge i kommunen får et godt fundament for at lære og trives, så de føler sig som en del af fællesskabet og bliver i stand til at gennemføre en uddannelse på lige fod med alle andre.

Men hvordan? Når en elev bliver konstateret ordbind, tilbydes ”ordblindepakken” som bl.a. betyder adgang til en række læse- og skriveunderstøttende hjælpemidler. Eleven bliver også tilbudt at komme i Odblinde Pit, som er en fokuseret indsats, hvor man tages ud af egen klasse i 7 uger á 3 dage. Eleven får udover Ordblinde Pit også en individuel handleplan, som revideres en gang årligt og gennemgås med forældrene. Ved de afsluttende prøver kan den ordblinde elev tildeles mere tid. Der vil også være støtte at få i overgangen til en ungdomsuddannelse.

Som forældre til et barn som er konstateret ordblind, får man nu også vejledning i hvordan man bedst støtter sit barn, så det oplever bedst mulig hjælp både i skolen og hjemme. Det sker bl.a. ved kursus i brugen af hjælpemidler, øget kommunikation med skolen og man får mulighed for sparring med en ordblindevejleder.

Vi er allerede begyndt at få positive tilbagemeldinger på den styrkede ordblindeindsats. Og det glæder mig rigtig meget. Det betyder alt at få en god start på livet. Det er så vigtigt at vi bevarer fokus på at tilbyde den bedst mulige hjælp til ordblinde på vores skoler. Det bekræfter DR-udsendelsen mig i den grad i. At være ordblind skal ikke sætte begrænsninger for hvordan et liv kan leves og hvilken uddannelse man kan få.