Jeg er egentlig ret begejstret for statsministerens planer om at lade syv kommuner få større frihed fra regler og bureaukrati på udvalgte områder (læs: skoler, dagtilbud og ældreområdet).
Altså får syv kommuner frie hænder til at rydde godt og grundigt ud i bureaukratiet og skabe tid til mere velfærd på nævnte områder. Jeg krydser allerede nu fingre for, at resultatet bliver fremragende og noget vi i de øvrige kommuner også får mulighed for.
Jeg sætter personlige frihed og muligheden for at træffe egne valg meget højt. Altså ingen tvivl om at jeg derfor også bifalder tanken om langt mere frihed i den enkelte kommune.
Hvis der er noget, jeg ofte bliver mødt med, så er det, at folk undres over krav om bunkevis af dokumentation. I vores iver efter kontrol og som et forsøg på at behandle alle ens, har vi nærmest druknet os selv i regler, som helt sikkert alle er lavet i den bedste intention, men summen af regler sluger tid i stor stil, når det skal dokumenteres, at vi skam også følger reglerne.
Men vi skal også kigge hinanden i øjnene og være modige, hvis vi bliver enige om at afskaffe større mængder af dokumentation. Når noget en sjælden gang går galt på en institution, en skole eller et på et plejecenter, ja så vil vi som pårørende gerne vide alt om, hvad der er sket eller ikke sket. Hvor og hos hvem fejlen ligger. Her synes de fleste nok alligevel, at dokumentationen kommer til sin ret.
Jeg vover pelsen og siger: Lad os tage chancen, lad os gå målrettet efter mindre dokumentation og færre rapporter. Erkend at fejl sker, giv tilliden tilbage til de faguddannede, stop den øgede kontrol og skab mere tid til pasning, undervisning, trivsel, pleje og omsorg.
Og nå ja, og så har Jakob Ellemann-Jensen faktisk tidligere fremlagt samme idé, som statsministeren afslørede på talerstolen ved Folketingets åbning, og det bliver ideen jo bestemt ikke dårligere af.